DIY søde nemme birkestamme lys

IMG_8489.JPGJeg har længe haft kik på de skønne bloklys, som ligner birke-stammer, men synes de er voldsomt dyre, så tænkte at de da måtte kunne laves selv, og er godt tilfreds med resultatet 🙂 .

IMG_8486.JPG Lysene er standart fra Netto/Fakta/Kiwi i størrelsen 5,7×18 cm og jeg mener de kostede omkring kr. 15,- stykket. I denne juletid kan de jo sagtens være billigere.

Disse er ikke i ren stearin, men jeg går ud fra at resultatet vil blive det samme med lys i ren stearin.

IMG_8487.JPGJeg har brugt en helt almindelig køkkenkniv, som jeg har vende med bladet på den brede side, og ridset et birke-bark-mønster ind i lyset. Ikke for dybt, bestemt ikke for fint, og helst ikke for lige. Da jeg først forsøgte, lavede jeg ridserne meget lige, da jeg synes de er det på birkebarken, men det så altså slet ikke realistisk ud. Så prøv dig frem. Der hvor jeg fik lavet nogle lidt store riller har det bare givet en skøn effekt. Jeg har forsøgt at tage et billede af nogle riller, men det var svært at få med på billedet.IMG_8488.JPG

Jeg er vild med Kalk-maling, og har adskillige forskellige farver stående, så denne French Gray fra Jeanne D´Arc Living var perfekt til formålet.
IMG_8490.JPG
Jeg forsøgte mig frem med forskellige pensler og forskellige måder at lægge malingen på, og det der fungerede for mig  var faktisk en ældre brugt pensel, med lidt stive hår som ikke sad tæt og fint. IMG_8492.JPGFørst gav jeg lyset et tyndt lag med ufortyndet maling lodret. Dette lod jeg sidde ca. 5 minutter for at tørre lidt (det må endelig ikke tørre for meget, da det så er svært at lave effekterne). Derefter en fugtig pensel med en smugle maling på, og så er det ellers at arbejde vandret med penslen. Det er ikke at det tager langt tid eller er særligt svært, men malingen skal lige arbejdes ud på hele fladen.IMG_8491.JPG Jeg valgte nogle steder at fulde ridsere ud med meget maling, og andre steder næsten intet, hvilket jeg synes gav en god effekt. Så er det bare at tørre og klar til at lyse op i denne mørke tid 🙂

 

IMG_8498.JPG
Har lige forsøgt at tage et billede tæt på, så det er nemmere at se hvordan jeg valgte at male og lave mønsteret 🙂

Tror du på Julemanden?

Den søde decembertid nærmer sig, og alle traditionerne kommer i spil i denne mørke, hyggelige tid. Det er ikke det første år jeg spekulere over julemandens (eller julenissernes) magiske rolle, men herhjemme er ungerne blevet henholdsvis 8 år og snart 10 år, så de fornuftige reflekterende tanker fylder mere og mere.

Egentlig havde jeg skrevet IMG_8459.JPGdette indlæg allerede i sidste uge, men ikke valgt at udgive det, da det på det tidspunkt mest handlede om for mig at få skrevet nogle tanker ned.  MEN da vi så i går nåede til 1. december, og jeg i år var kommet til den konklusion at vores nisse “Julius” skulle skrive til ungerne, at de nok var ved at være lidt for store til at han skrev breve til dem hver dag, at der var mindre børn han også skulle besøge, så så jeg i min 8 årige datters øjne en stor sorg.IMG_8458.JPG Inden dagen var omme havde hun skrevet tre breve og lagt ved kattelemmen til ham, og bedt ham om at skrive til dem alligevel. Det er godt nok svært for mig allerede at tage denne magi fra hende, så derfor igen i år vil “Julius” sende breve, gaver og drille lidt. Derfor udgiver jeg alligevel mit indlæg, så der er lidt at tænke over.

Da jeg tilbage i 2005 skrev min bachelor-afhandling på pædagogseminaret, valgte jeg et noget utraditionelt emne, “Pædagogisk praksis og Tro”, da jeg synes vi som voksne alt for tit og alt for hurtigt, tager det magiske og eksistentielle fra vores børn, og kun fokuserer på det praktiske og logiske! For mig handler det jo ikke kun om den religiøse tro, som er én måde at sætte de eksistentielle tanker i orden, men mere om en mere generel tro på, at der er en orden, en forklaring, en mening med det vi har omkring os. For børn er det meget vigtigt at skabe et virkeligheds billede de kan forholde sig til.

Vi som voksne skal være rigtig gode til at pakke vores egne fordomme og erfaringsformede billeder til side, når vores børn skal forme deres virkelighed. Vi skal guide dem til at skabe deres eget billede, og huske på at de langt hen ad vejen genskaber vores holdninger  og syn på verden, så vi behøver ikke at indoktrinere dem hver gang de forsøger at skabe deres egne billeder og forklaringer!

Hvordan hænger dette sammen med julemanden? Er Julemanden virkeligheden?
Og nej, jeg påstår på ingen måde at julemanden er virkeligheden, men i julen er det tilladt for alle at sætte ord og billeder på alt det magiske, mystiske og uforståelige.
Da min ældste gik i børnehaveklasse mødte jeg en forældre som glædeligt, foran mine børn, fortalte at hun da endeligt var sluppet for alt det pjat omkring julemanden, og at hendes børn da var for fornuftige til at tro på sådan noget pis.
Jeg var faktisk mundlam, og har gennem de fire år der er gået siden tit tænk tilbage på den episode. Jeg er kommet frem til, at hvor er det dog synd for hendes børn, at de allerede som 6-rige har fået frataget en magi, som herhjemme fylder hele december med glæde og spænding.

Børn har brug for at tænke eksistentielle tanker, kreative tanker, magiske tanker, på mange forskellige planer. Det handler både om julemanden og julens magi, tandfeen, uhyrerne under sengen, troldene i skoven, rumvæsner, prinsesser og prinser og ja sågar om Jesus og Gud, og hvad der sker med os når vi engang skal dø.

At fortælle et barn på 4, at når mormor dør kommer hun i jorden og bliver fortæret af orme og biller gavner måske ikke lige den proces som barnet skal igennem for at forholde sig til den virkelighed det står i lige dér. At fortælle at mormor lever videre i hjertet, eller i himmelen eller hvordan barnet nu selv kan forholde sig til det, hjælper barnet med at forholde sig til livet og verden.
Mange mennesker er meget hurtige til at fordømme alt det som vi ikke lige kan forholde os til, men børn er meget mere tænkene og mere eksistentielle bevidste end vi tror, så lad os nu ikke ødelægge deres kreativitet og virkelighed, med at kaste fordomme og ligegyldighed ned over dem.

Det skal nok komme, ikke mange på 15 tror på julemanden, og når ungerne selv er klar til at melde fra over for julemanden/nisser/tand-fe, det kan være når de er 6 og det kan være når de er 12, da skal vi som forældre selvfølgelig være klar til at stå ved hvilken rolle vi har spillet. Det skal ikke være en kamp om at bibeholde dem i overbevisningen – blot så længe de selv har behovet og nysgerrighed. Min datters veninde var her hjemme i sidste uge, og jeg overhørte de to tale om julemanden. Jeg ved at veninden aldrig har haft besøg af julemanden, da de ikke tror på det i hendes familie, men hun sagde lidt undskyldene til min datter, “…men jeg tror på Gud”! Vi har alle et eksistentielt behov for at tro, nogle på julemanden, andre på Gud, nogle begge dele og andre noget helt tredje. Om ikke andet, så er det vigtig at tro på sig selv.

Så herfra lyder det, lad nu barnet blive i fantasien, troen og i tvivlen så længe det har behov, det er dér det magiske sker, julemand eller ej, men hvis vi nu lod dem tro på julemanden, så var julen jo nok lidt mere magisk for os alle sammen, og som vi siger herhjemme: Hvis man dybt i hjertet tror på julemanden, så skal han nok sende gode tanker og ønsker over os her i julen!