Hjemmelavede muffinsforme – SÅ fine!

Ingen hemmelighed at jeg bager meget… Køkkenskabet rummer altid til en chokoladekage, en gang pandekager, boller eller andet lækkert. Men her til aften da jeg skulle lave muffins sammen med Frida og en veninde, er der pludselig ikke muffinsforme nok! Det er simpelthed aldrig sket før, det må være alle haveprojekterne og turene i byggemarkeder, der har fået mig til at glemme lageret i køkkenet. Men heldigvis er det jo ikke det værste at mangle, og med lidt erfaring i at beklæde alverdens forme til kager, så tænkte jeg straks at bagepapir da var løsningen. Jeg er sikkert ikke den første som bruger denne løsning, men jeg synes simpelthen at det er bliver så fint, at jeg tror det bliver den foretrukne metode fremover.

 

Det eneste der er brug for, er en saks og en rulle bagepapir 🙂 Jeg brugte lige en tom muffinsform til at måle bunden på de første par stykker, men fik hurtigt fornemmelsen af størrelsen.

 

Klip et styke på ca 10 X 10 cm og klip riller ind til det der skal være bunden i formen.

 

Put papiret i formen, og lad stykkerne overlappe hele vejen rundt. Det skønne med den enkle firkantede form, er de spidser der kommer. Skønt udtryk.

 

De holder super fint formen i ovnen, og det er meget nemt a få papiret af bagefter. Jeg synes faktisk at have bøvl men de fleste muffinsforme, at der sidder kage tilbage når man forsøger at fjerne formen, men det skete ikke her.

Jeg er vild med de forme der har lidt kant, og et rustikt udtryk er lige i min smag, så mere simpelt bliver det ikke.

Velbekomme 🙂

Skønt rustikt udtryk 🙂

 

DIY – vintage planteskilte

Sidste år lavede jeg planteskilte til køkkenhaven af massivt træ, malet med akrylmaling og derpå lakeret. Selve skiltene holder som sådan fint nok, men de er for små til at give mig det overblik jeg gerne vil have i køkkenhaven, og for små til at blive monteret fast nok på pinde. Så jeg måtte igang igen med at lave en mere permanet løsning, så jeg ikke behøver at lave nye skilte hvert år. Jeg bruger trods alt ca. 65 skilte, så det er noget nemmere at kunne genbruge skiltene hvert år 🙂

Vi bygger og bygger, så en rest plade er altid til at få fat i 🙂 Jeg har skåret stykkerne ud i 6 X 8 cm, så de er store nok til at få øje på, men små nok til ikke at tage fokus fra mine planter

 

Alle kanter slibes glatte

 

Det tager lidt tid, men med hjælp fra min datter, tog det os lidt over en time at slibe alle 70 skilte lavet i denne omgang.

 

Derpå males de hvide eller en anden farve. Jeg brugte træbeskyttelse, men det meste maling kan benyttes, da de larkeres til sidst, og derfor ikke bliver ødelagt af vind og vejr.

 

Så skal de pyntes, og jeg har valgt at mine skal have et vintage-udtryk, og gerne se lidt gamle ud. Jeg har valgt to forskellige servietter til at danne mønster. De klippes i passende stykker, og monteres med fortyndet lim. Jeg brugte alm. skolelim, men trælim, decoupage lim eller lign kan sagtens bruges

 

Først et lag maling på træet, derefter servietten (kun det yderste lag, de fleste servietter har tre lag) og så et lag maling ovenpå.

 

Inden limen tørre, så river jeg kanterne af, så de får et slidt look. Det er blot en effekt, som jeg godt kan lide til disse skilte, men kan også sagtens lade hele servietten sidde.

 

Når hele kanten er revet af, ser de fx således ud.
Alle skilte får et unikt look, men passer stadig sammen. Her er nogle af dem til min egen have. Når limen er gennemtør, så skriver jeg med en posca-tusch den tekst der skal være. Nogle ting er bare betegnet med navn, andre med sort og størrelse. Da jeg fx har 6 forskellige tomatsorter, vil jeg jo gerne vide hvilken der står hvor.
Til sidst får bade forside og bagside en gang skibslak. Det er en meget hård lak, jeg har ikke forsøgt med andre, men så længe de lukker helt, kan de vel bruges.

 

Nu er der meget større overskuelighed over krydderurterne 🙂
Med en limpistol har jeg monteret flade bambuspinde på 30 cm på bagsiden.

Så er det spændende om jeg bliver så tilfredse med dem, at de skal bruges igen til næste år. Ellers bliver det vist ikke et problem at sælge dem, da jeg allerede har fået bestillinger på de første 25 skilte 🙂

DIY – hjemmelavede plantesække

Det er ikke fordi jeg bruger mange plantesække i køkkenhaven, men i drivhuset er det en stor fordel at bruge kapillær-kasser, da jeg meget bevidst har lagt fliser i hele bunden.
Alt i køkkenhaven er jo økologisk, og det er da muligt at købe økologiske plantesække, men sammensætningen er jeg ikke tilhænger af. For det første koster sækkene 40-50 kr stykket, og så består de, som det fleste mærker på markedet, af spagnum, tilsat lidt gødning og muligvis kalk.

Grunden til at den største bestanddel af sækkene er spagnum er, at det holder godt på fugten, og har en løs struktur, så rødderne kan arbejde. Men det har på ingen måde nogle næring i sig selv, og kan let erstattes af andre ting, som er langt mere bæredygtige end spagnum. Jeg er ikke hellig, og bruger også spagnum i min have, men i køkkenhaven, som skal være så bæredygtig og økologisk som muligt, vil jeg ikke have spagnum inden for lågen 🙂

IMG_6658
Jeg har i år brugt, lige del muldjord og savsmuld, og ca 1 liter hønsemøg pr. trillebør blandet jord til plantesækkene

Vi har pilleovn herhjemme, og i vinter skete det, at nogle af de poser som pillerne bliver leveret i, blev våde. Våde træpiller kan man ikke fyrer med, så jeg vil istedet bruge dem som fyld i mine plantesække. Det træ der bliver brugt til de træpiller vi fyrer med, indeholder ikke andet en tæt-presset rå træ. Der er derfor ingen kemikalier eller andet i. (det går jeg faktisk ud fra gælder alle træpiller, da der jo bekendt ikke må fyres med behandlet træ af nogen art.)
Og mht evnen til at holde på fugtigheden, så skal jeg garantere for, at en pose træ-piller kan suge rigeligt af mængder vand 🙂

IMG_9279
Når træ-piller, muld og gødninger er blandet sammen, giver det en meget luftig og blød struktur.
IMG_5585
Jeg har valgt at bruge klare sække, for ikke at få jorden unødigt opvarmet, ved at buge sorte sække. Jeg har været på jagt efter et mere bæredygtigt materiale, og overvejer næste år at sy nogle poser af enten hørlærred eller plantedug, men i år må jeg “nøjes” men klare sække
IMG_9280
Jeg synes faktisk de er fine at kigge på, fremfor de plantesække man køber. De økologike har en mørk grøn farve, og er meget diskrete, men de traditionelle er altså ikke kønne at se på.
IMG_9433
Som ved almindelige plantesække, så skal der huller både i bunden og i troppen, men det er jo nemt at klippe med en saks.
IMG_9434
I anledning af morsdag, så bliver tomaterne plantet ud. Det gamle huskeråd med tomater til morsdag og agurker til farsdag er nemt at huske 🙂 Så nu er alle 30 tomatplanter fint i jorden i køkkenhaven.


 

Endnu en udvidelse til “Hogsmeade”

Den tanke der startede det hele for få år siden, at jeg gerne ville have 4-5 have høns til husbehov, vokser vist mere end planen var 🙂 Da jeg skulle til at planlægge hønsehus og hønsegård, var det gennemrungende råd fra alle sider : “byg ikke for småt..” så jeg lyttede heldigvis, og byggede et fint stort hus (kan have 24 økologiske høns i huset, og derudover 2 kuld kyllinger i hvert deres lille gård). Jeg er nu oppe på 10 høns og 7 kyllinger og en skruk med flere på vej, 6 æg i rugemaskine, og derudover er der jo stadig de to kaniner, som også bor i byen.
De har 125 m2 tilsammen at boltre sig på, men der er ikke meget grønt tilbage i indhegningen, så nu skulle de have adgang til hele baghaven.

IMG_7420
Mellem rhododendronbedet og hønsegården, var der et bart stykke, som ikke rigtig kunne bruges til noget. Det er et stykke fyldt med skalderkål, så jeg har ikke lige haft mod på at plante en masse på det stykke.

Da jeg ikke har mod til at lade dyrene gå frit omkring (den ene kanin er ikke håndtam nok til at komme når vi kalder, og det hænder at der er løse hunde og ræve i området), så der skal en større indhegning til.

IMG_0985
På opfordring fra min mand, som ikke mener at vi kan have for meget udstyr, har jeg investeret i denne fræser/kultivator til hans Stihl Kombo-system, og jeg må sige, at det er den bedste investering i laaaang tid! Det kan være jeg laver et blog-indlæg om den alene en dag, da det giver uendelige muligheder i haven, selv højbedene i køkkenhaven kan den fræse 20-25 cm ned, uden problemer.
IMG_8680
Efter at græstørb var gravet af, tog det 15 minutter at løsne jorden i det nye bed, så det var klar til muld og nye planter

Planen var at hegnet skulle gå bag om bedet, så det ikke er så tydeligt at haven er indhegnet. Det er vigtigt for mig, at selvom haven er en brugshave til dyr, så skal det være pænt at kigge på, for ellers har jeg ikke selv lysten til at være der. Det samme gælder min køkkenhave og selve hønsegården og resten af haven. Det er ikke fordi det skal være pryd og total velholdt, men det skal se ordentligt ud.

IMG_7097
Jeg havde nogle rhododendron til overs fra et andet bed i forhaven, og havde 3-4 gamle hortensiaer der skulle flyttes, da de manglede plads, så hurtigt er bedet fyldt op. Min lille hjælper vander gerne de nye planter

For at bevare et naturligt udtryk i haven, bruger vi mange natursten, som heldigvis er nemme at få fat i.

IMG_3229
Tanken med udvidelsen er, at det skal være muligt at lukke høns og kaniner ud i baghaven, uden at de kommer ud på den store græsplæne og i forhaven. Denne låge får derfor en dobbeltfunktion, så den kan lukke hønsene ude af hønsegården når jeg skal gøre rent og muge ud (så jeg ikke skal se efter om der smutter en høne eller kanin ud når jeg køre ind og ud med trillebør) og resten af tiden give fri passage mellem haven og hønsegården.
IMG_6953
Her er lågen forbundet med døren til hønsegården, så der er fri passage
IMG_2959
.. og her er hønsene lukket ude i haven
IMG_9350
Så ser hønsene de nye omgivelser an 🙂
IMG_9356
På udflugt…
IMG_9358
“Dobby” fører an, han er en modig lille fyr
IMG_9362
Balder holder styr på tropperne. Han er heldigvis langt fra en jagthund, så de kan alle sammen hygge sig sammen 🙂

Jeg har ikke været ude og måle op, men det passer vel meget godt med 1000 m2 til de små kræ, så de har det da endnu mere fantastisk nu, og det er super hyggeligt at kunne se dem ud ad vinduet indefra, og at de lige kommer og tjekker når jeg luger ukrudt eller andet i haven 🙂