ØV.. Ubudne gæster i Hogsmeade!

For tre dage siden havde jeg en kæmpe flok høns, 19 høns, 2 haner, 4 store kyllinger, og 8 daggamle kyllinger. Og det var lidt for mange, da det trods alt bare er hygge-have-høns, så jeg solgt i forgårs 4 høner og en hane, lovede en ud til min søns klasse, så de kunne være med til at slagte den og koge suppe på den, som led i et projekt. Og så var alt sådan set fint, men i morges kom jeg ned og manglede min skønne araucana (som ligger turkise æg) pist væk, og min skruk med fire kyllinger er taget inde i deres hus. En lille kylling løb forvirret rundt, men heldigvis tog min anden skuk den til sig med det samme, så hun nu går med 5 små. En blandingshøne af egen avl som vi fik sidste efterår, har også kun efterladt en masse fjer i knægtens fængsel (Azkaban)

Her er knægtens fængsel, nu dekoreret med fjer over det hele…
Her gik i går aften en skøn skruk, men fire kyllinger på 6 dage 🙁

Når man vælger at have høns, er dette jo desværre en del af præmissen, ligesom slagt, sygsom mm, men det er jo stadig frygteligt første gang det overgår en.
Jeg er stadig tilhænger af at ræven også er en del af naturen, den skal på lige fod som de andre vilde dyr i vores område have lov at være her, men den behøver ikke tage flere af mine høns, så nu må jeg se om jeg kan sikre dem endnu mere. Jeg er ved at lave raftehegn i en del af haven, og der er derfor åbent et stort stykke, som selvfølgelig bliver lukket når vi er færdige, men derudover må jeg gå hegnet igennem endnu engang, og se om det skal sikres højere op.

Ræven har jo hvalpe i øjeblikket, og er derfor ekstra på jagt efter føde, jeg så den for nogle dage siden luske rundt uden for hegnet, men havde jo håbet på at den ikke fandt et smuthul ind 🙁

Mine egne æggebakker til mit stalddørssalg

Planen med alle mine høns har hele tiden været æg og slagtekyllinger til eget forbrug, men som projektet har taget form,  – og det jo griber om sig, så har jeg nu mange flere æg end vi selv kan bruge. Jeg har længe solgt til familie og naboer, men selvom det er i de små mængder, så skal alle regler jo overholdes.

Det er ikke tilladt at tage æggebakker retur når man sælger som gårdbutik eller det der kaldes stalddørssalg, også selvom det ikke er erhverv. Det skyldes spredning og risiko for fx. salmonella og andre bakterier, så det med at genbruge æggebakker er et no-go, så jeg har søgt forskellige muligheder. Der er selvfølgelig de traditionelle i presset pap/papir, men jeg har fundet disse i plastik, som kan vaskes i opvaskemaskinen på 60 grader 🙂 Så de kan genbruges og vi sparer på resurserne.

IMG_2033
De sælges som “legesæt” til at bygge tårne med mm, og i forretninger med æg i, men jeg skal bare bruge dem til alle mine æg 🙂

MEN – der står SKABEÆG -? på, og det kan jeg altså ikke lægge navn til, så der skulle en forskønnelse til. Jeg forsøgte uden held at få mærkerne af, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, så jeg endte ud i at sprøjtemale den øverste del sort, og bevare den nederste farve, da de alle er i friske stærke farver.

IMG_2375
Lidt af et projekt, da der er over 70 bakker, men de bliver rigtig flotte 🙂
Det er lidt i etapper, da de jo skal tørre undervejs
Det er lidt i etapper, da de jo skal tørre undervejs
IMG_2405
Ca halvvejs
FullSizeRender
Så er det bare at fylde bakkerne med alle mine æg, og sætte et lille skilt på 🙂 Det er en beskrivelse af mine høns, og hvad det er man køber.
FullSizeRender-1
Bla. står der at jeg har en masse forskellige racer, så æggene er både i forskellige farver og størrelser.

FullSizeRender-2

FullSizeRender-3
Sidste forår lavede jeg dette lille skab til indkørslen, hvor mine æg kan stå til dem der kommer og køber 🙂 så skulle du komme forbi og der er æg, er du velkommen til at købe en bakke, blot husk at jeg gerne vil have bakkerne retur, så de kan fyldes igen.

Så er det tid til at så chili´erne!

Det virker som om det er lige lovligt tidligt for nogle, allerede for sent for andre, men det er faktisk lige nu at chili-frøene skal i jorden. De er langt tid om at spire, så hvis planterne skal nå at få ordentligt fat  er det en rigtig god ide at spire dem inden døre nu.
Jeg har taget frø fra sidste års planter, som har overvintret og tørret inde.
Jeg spirede de første Chili-frø for 14 dage siden, og i dag er det tomaterne der skal i jorden. Der er faktisk en del planter der allerede nu kan forspirres, men det skal være de langtsomtvoksende, som fx. chili, tomat, peber, artiskok, og mange sommerblomster og stauder. Jeg forspirre dog ikke sommerblomster, da jeg hellere vil så dem på plantestedet, men det er jo smag og behag.    

Jeg blander selv min såjord, af muldfjord fra køkkenhaven, sand, lidt hønsemøj. Har jeg lidt smulder fra vores træpiller er de også rigtig gode til at skabe luftig jord. Det er selvfølgelig også helt fint med de poser med prikle/så jord der er på markedet, jeg vil dog bare gerne vide hvad jeg præcis planter mine planter i 🙂

 

Jeg opbevarer frø i kaffefiltre, da de så holdes både tørre og ikke indelukket. Det er vigtigt at frøene ikke er fugtige, da de ellers vil rådne eller hvis de er meget våde begynder at spirer. (beklager stavefejl, det går noglegange stærk når mange frø skal tørres)

 

Jeg bruger forholdsvis store potter til at forspirre i, så de ikke skal omplantes for mange gange. Det skyldes primært at jeg har pladsen til at opbevarer dem på, og at der er lidt mindre arbejde i det 🙂 De bliver oftes kun omplantet en gang inden de bliver endelig plantet

 

IMG_2276
I dag tittede de første små spirer frem 🙂
Så får i også lige et billede med af de sidste gulerødder jeg har gravet op i køkkenhaven, så jorden kan gøres klar til at gødes til denne sæsons afgrøder. Det er vinter-gulerødder, og har fint kunne klare frosten denne vinter.

 

 

Tilbage med et stort nyt projekt!

Det er jo lige før at man skulle tro at jeg har glemt bloggen, men næ nej, der er bare kommet en længe ventet forstyrrelse ind i tilværelsen. og nej, ikke flere børn, men et hjertebarn i skikkelse af et skønt lille sommerhus i Sverige.

3b4c8ac4a733e5c6b34138f186a76f836a648c89
I oktober gik handlen igennem, og jeg fik overrakt nøglerne til det skønneste torp i Ekeröd, Glimåkra. 12170630_10207018758041860_1907272454_n

Vi har faktisk længe ledt efter et hus i Sverige, så det er helt overvældende at det lige pludselig er lykkedes! men det betyder jo også at der er to huse der skal renoveres, så der er nok at se til.

Huset er hurtigt blevet døbt Cathrinelund, det skulle jeg lige vænne mig til 🙂 men jeg synes det passer rigtig fint til huset. Det er et klassisk svensk træhus, med en stor gammel porcelænskakkelovn i stuen. Der er dog både vand, el og kloak indlagt så det er jo ikke primitivt, men det ligger dejligt øde, og på lidt over en tønde land.

Vi har endnu ikke net i Sverige, og jeg har faktisk ikke travlt med at få det, for det er utrolig afslappende at være afsted uden den konstante opmærksomhed på telefon og computer, også for ungerne.

Hvis du vil følge renoveringen af huset i sverige, så har jeg lavet en side om huset her: cathrinelund.arendahl.dk eller på facebook på https://www.facebook.com/cathrinelund.sverige.

Turkise æg :-)

I marts købte jeg en omgang blandede rugeæg, som alle blev til små fine kyllinger. Deriblandt var en raceren Araucana, som er kendt for den specielle farve på deres æg. Og i går kom så det første æg fra den flotte dame 🙂

Beklager billedkvaliteten, har en skruk der vogter æggene meget standhaftigt, som jeg skal fjerne æggene fra hver dag 🙂

 


Min araucana er den grå skønhed i venstre side. Det er efterhånden en meget broget flok jeg har fået samlet mig, men der er ro og fredelighed i “Hogsmeade”, hvor vores lille Silkehane vogter over 17 hønsedamer af forskellige racer. Den brun/hvide i forgrunden er en høne af egen avl i år, og hun er en blanding af den traditionelle Isa Brown, og vores silkehane, så en rigtig fin fjerdragt og en skønt sind, og små æg, der dog er brune istedet for de normale hvide for silkehøns.

Det er efterhånden en broget skare af æg vi henter hver dag, og de smager stadig skønt 🙂

Efterår = hyggetid

Hver årstid har sin charme, men for mig er efteråret indbegrebet af hygge. Blæsten rusker udenfor og der er ild i brændeovnen. Morgenturen med hunden har hver dag sin glød, hvor der for nogle dage siden var tæt tåge i skoven, mens solen stod op over søen, mens der i dag er vindstille og klart vejr.

I dag, hvor efterårsferen for alvor er startet, er der ikke en vind der rør sig uden for. I går på turen i skoven var det også vidunderligt at være ude, og det er jo en fryd i ferietiden at ungerne er med ude og opleve alt forandre sig. De er nu begge rigtig gode til at ville med ud at lufte hunden, og nyder at klatre på stammer og finde magiske dyr i skoven.FullSizeRender-5FullSizeRender-3For mig er det også vigtigt at få efteråets farver og stemninger med ind i huset, så ud over de mange stearinlys der ofte er tændt, så er der en masse skønne ting i haven og skoven, som kan pynte her i efteråret. Der skal ikke så meget til, og det er nemt at fylde på i løbet af efteråret, når ungerne finder kogler, grene, mos eller andet i skoven/haven, som kan pynte iblandt alt det andet.

IMG_0994FullSizeRender-4

Og sidst, men bestemt ikke mindst, så er der stadig en masse grøntsager at hente i køkkenhaven. Det nyder både vi og hønsene/kaninen godt af langt ind i vinteren 🙂 

Snart en færdig forhave..

Så er de første brudfliser lagt, og det er fantastisk at se det umiddelbare resultat. Selvfølgelig vil det varer noget inden det er endelige udtryk kan ses, da tanken jo er trædeplanter imellem alle fliserne, men det er til at få et indtryk af det endelige resultat.

Det var jo noget af et sats at bestille fliser fra Spanien, uden at have set andet end billeder af dem, men er meget positiv over kvaliteten og det rå udtryk skiferfliserne giver. Så er det jo bare de sidste 40 m2 der skal lægges, men det må desværre vente lidt, da hele gårdhaven skal have pudset væggene op inden. Men der er nok at tage fat på alligevel, der er også blevet leveret de sidste 2 tons chaussesten til de sidste to terrasser, så der er nok at gå i gang med 🙂

Endelig kom der fliser!

Ud over alle de andre tiltag der foregår i haven og med huset, så er turen kommet til forhaven. Vi har været igennem mange forskellige forslag til belægning, og var egentlig rimelig hurtigt enige om, at det skulle være brudfliser. De giver et dejligt rustikt og unikt udtryk, og med stepables (trædeplanter) imellem, skal det nok bliver rigtig fint.
MEN… de er simpelthen ikke til at få fat i, i den sorte farve som vi gerne vil have! Vi fandt en enkelt forhandler som kunne skaffe dem hjem til en beskeden pris af 14-1500,- pr. m2, men vi skal bruge 60 m2, så vi søgte lige alternative veje. Vi fik derefter kontakt til Pedro fra Sverige, som har en kontakt i Spanien, som da gerne ville sørge for at sende 60 m2 skifer-brud i en flot sort farve herop 🙂 Og i dag kom de så trillende på tre paller, efter kun 14 dage fra første kontakt med Pedro.

IMG_0710
Kanterne af brosten er gjort klar, og det er bla. her at brudfliserne skal ligge.
IMG_0707
De var vist rimelig tunge de fliser, 3 ton er registreret på de tre paller.

IMG_0711

IMG_0713
Fliserne lever sort op til forventningerne, og er rigtig flotte og unikke 🙂

IMG_0714-1

Det skal nok blive rigtig flot når vi får dem lagt på plads.

Nye terrasser

Det er SÅÅ langt tid siden jeg har skrevet, men det er ikke fordi der ikke sker noget herhjemme på matriklen, tværtimod faktisk. I løbet af forsommeren er der sket en masse i haven. Vi har ikke haft nogen terrasse eller siddeplads ude siden vi flyttede ind i 06, men har brugt bålpladsen/græsplænen og køkkenhaven hvis vi skulle side ude og spise eller nyde noget koldt at drikke. Det skulle der gøres noget ved i år. Første projekt blev en mindre terrasse i gårdhaven, som er det første skridt i opbygningen af denne. Planen er brudfliser og stepables, en lille terrasse mere af chaussesten og en overdækket udekøkken. Første skridt er nu tager, og terrassen er bygget. Igen med kæmpe hjælp fra min far, så det tog os to fem dage at bygge den.

IMG_0771 IMG_0779FullSizeRender-4

I samme stil skulle der være en stor terrasse langs huset ud mod den store græsplæne, hvor vi i foråret har fået fældet 23 grantræer. Det har skabt så ualmindelig meget lys og luft, og nu skal den plads udnyttes.

IMG_3942 IMG_3259 IMG_9485 IMG_3363 IMG_2115FullSizeRender-3

Vi har allerede nydt mange stunder på de nye terrasser, og der er faktisk planer om et par stykker mere i den store have. Det er jo skønt at have forskellige muligheder, alt efter vejr og årstid.

 

….om mit naturlige liv