Hogwards er blevet til Fort Fox!!!
Jeg har den sidste måned ligget i krig med ræven. Efter at den var på besøg og tog min skruk og hendes kyllinger har den luret hvornår vi ikke er hjemme om natten, og har slået til for fulde gardiner. Da vi for 14 dage siden kom hjem fra Nykøbing, var det heldigvis mig selv der gik ned for at lukke hønsene ud og ikke min datter som jeg tit sender ned til flokken, for de lå alle døde inde i huset. 4 manglede, men resten lå døde i huset og i gården. Kun en enkelt skruk, som lå i et seperat hus var tilbage, og en enkelt kylling løb forvirret rundt alene. Så to tilbage ud af flokken på 35 for bare en måned siden 🙁
Vi fik dog samtidig to silkekyllinger, som er ruget ud i min rugemaskine, og den skrukke silke tog dem gladeligt til sig. Selvom hun gik med den noget større kylling som havde overlevet ræven, så fik de varme under hendes vinger, og hun sørgede rigtig flot for dem. For tre dage siden manglede så pludseligt den ene, og jeg gik fluks igang med at bygge et nyt hus til dem, en kyllinge/hønsefræser (blogindlæg kommer snarest), men jeg nåede desværre ikke at blive færdig, før end den sidste også manglede, og jeg var blot inde en halv time, for at lave frokost..
Så tilbage var kun min skønne silke, og den overlevede kylling. I går hentede vi så 7 nye kyllinger, og lånte en skruk af en god veninde, så vi kan få flokken lidt op i antal igen…
MEN så i morges så jeg til min frygt, at der var hvide fjer i haven, så nu er min silke og kyllingen også væk… Nu er der krig.! Vi kørte fluks ud og købte materialer til et el-hegn, som nu sidder i flere niveauer rundt om hele hønsegården.
Jeg håber at dette kan holde Mikkel Ræv ude, for det er godt nok energikrævende at skulle miste høns hele tiden, både økonomisk og følelsesmæssigt, man bliver jo glad for de små kræ, når de render efter én ude i haven.