For to et halvt år siden, faktisk d. 08.05.2012 tog jeg de første spadestik til min køkkenhave! Jeg havde længe haft et ønske om at tage det skridt imod at vi kunne forsyne os selv med flere grøntsager, så nu skulle det være. Jeg havde lavet mange tegninger, og endte på en 120 m2 stor indhegning med højbede. Hegnet omkring skulle være 180 cm højt, da vi har mange rådyr som gerne må spise af resten af haven, men ikke lige alle de nye skud i køkkenhaven 🙂
I det område vi bor, har vi nogle gange mere vand end vi behøver, så meget bevidst er det højbede jeg har valgt. Der er både positive og mindre positive fordele ved højbede, og af de mindre positive er det vel mest det med at tilføre mere jord og næring som giver det største arbejde, i forhold til traditionel dyrkning direkte på jorden. Men til gengæld er der et minimum af lugning for ukrudt, og en dejlig arbejdshøjde. Stolperne der holder hegnet og kanterne på bedene er i trykimprægneret træ, og bedkanterne er i lærketræ, som kun har fået træbeskyttelse på de kanter, som ikke har forbindelse med jorden i bedene. Det eneste jeg ville lave om hvis jeg startede forfra er, at alle stolperne skulle være lærk i stedet, for at holde mig langt fra det trykimprægnerede træ, men da de ikke har den store kontakt med den dyrkede jord, genre det mig ikke så meget!

Som i de fleste af mine større projekter, har jeg min far ved min side! Han har altid mod på mine projekter, og især hvis det indebærer arbejde med træ. Han har en stor erfaring og viden omkring mange ting, og det snylter jeg høsten af, når jeg kaster mig ud i disse “gør-det-selv” projekter.

En ting der er vigtig for mig når jeg planlægger hvordan tingene skal se ud er, at det ikke kun skal være praktisk, det skal også give et æstetiske udtryk. Der skal være en sammenhæng med resten af haven og med huset, og så skal det udstråle at det er et sted der er rart at være. Hvis jeg skal have lyst til at bruge tid i køkkenhaven og skal kunne lokke mine børn med derned, så skal det også være et sted hvor der er plads til dem, og et sted hvor de har lyst til at være.

Og med det sagt, har jeg derfor valgt at der skal lægges stenmel som bund i hele køkkenhaven mellem højbedene. Fliser synes jeg ville blive alt for tungt, græs ville ikke være til at styre, skærver er ikke til at kører behageligt på med trillebør og flies skal udskiftes med få års mellemrum, så jeg endte op i stenmel. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er fint blødt at gå på, men tilpas hård at køre på. Det har stadig et naturligt udtryk, som jeg rigtig godt kan lide.
MEN.. ikke en køkkenhave uden drivhus, så derfor pillede jeg en masse holmegaardssten op fra vores gårdhave, som alligevel skulle væk, og lagde fliser til drivhuset og en lille terrasse i køkkenhaven. Jeg fik min anlægsgartner til at lægge grus og stampe det, så underlaget var helt perfekt til at stenen kunne lægges. Skærearbejdet med at få den flotte runding tager han også al æren for, men de fleste fliser lagde jeg sammen med min søn.
Drivhuset er på 9,9 m2, og indtil videre stort nok til det jeg bruger det til. Jeg har valg et juliana drivhus grundet kvaliteten, og jeg vil ikke skulle skifte det ud de første rigtig mange år 🙂 Det er med 6 mm polycarbonat i stedet for glas, og dette er både for at udnytte de første solstråler i foråret, men også fordi vores have skal være et sted hvor alle kan være, også ungerne der spiller fodbold, uden at de skal være forsigtige!

For at udnytte hegnet på de 180 cm hele vejen rundt, bliver der bygget bede i 1/2 meters bredde hele vejen rundt langs hegnet. Her er det planene at bla. bønner skal kunne klatre højt.
Mellem højbede er der minimum 60 cm, så det er til at komme alle vejene rundt om alle bede med en trillebør. Højbedene er 1 meter brede, og alt i alt er der ca. 50 m2 overflade i bedene. Dertil komme krukker og potter, jordbærbedene samt drivhuset, så der skulle være plads til de vigtigste grøntsager.
Al jorden i højbedene er hentet hos den nærliggende naturgødning. Jeg har valgt at fylde op med i forvejen forberedt højbedsmuld. De første 8 ton hentede jeg selv på traileren og fik lagt i bedene, men de sidste 4 ton fik jeg leverede direkte i køkkenhaven, da de alligevel kom med stenmel. Det kan klart anbefales at bruge højbedsmuld fremfor almindelig muldjord, da det slet ikke falder sammen på samme måde som muldjord. Det vigtige i højbede er jo netop en løs jord som er til at arbejde med, og blandingen af muld, spagnum og sand giver denne løse jord. Her i foråret var det ikke svært at vende jorden med gødning og lufte den, så klar anbefaling herfra.

Det var historien om, hvordan min køkkenhave blev til. Jeg bruger den flittigt, og bruger meget tid dernede, også fordi at dette års store projekt var mit hønsehus, som jeg har bygget i forbindelse med køkkenhaven, men det må du læse om i et andet indlæg, selvom de to ting hænger uundgåeligt sammen. En stor cyklus, som bidrager væsentlig til mit selvforsyningsprojekt. Høns giver gødning, gødning giver næring til jorden, jorden giver gode grøntsager, gode grøntsager giver gode rester til sultne høns, som spiser al ukrudt og rester fra køkkenhaven. Så næste år skulle jeg gerne være 100 % selvproducerende i gødning til både køkkenhave samt havens blomster.