Der er forår i luften :-)
Så er foråret endelig kommet, og det hiver i mig for at komme ud og arbejde i haven!
Det er tid til at putte forårsblomster i krukker og potter, og der en masse at gå i gang med i haven. Især i hønsegården kan det mærkes at det er forår. Hønsene lægger æg som aldrig før, og to har allerede lagt sig skruk i forventning om at de skal have kyllinger allerede nu. Planen var dog at vente en måneds tid med kyllinger, så der er lidt mere varme i luften, men naturen har nu sin gang og sine egne planer. Nu må tiden vise hvad det bringer, jeg går rundt med nogle planer om en grønlægger høne eller to, så mon ikke der skal smugles lidt ruge æg ind her i løbet af foråret.
Køkkenhaven har også fået den første gang gødning i starten af januar, og al jorden i højbedene er jeg igang med at vende og gøre luftigere, så der er klar til at blive sået de første frø snart. I slutningen af ugen er planen at drivhusplanterne skal forspires, så de er klar til at komme i jorden når der er varme nok.
Men noget af det bedste ved foråret, er de skønne morgener ved åen med hundene, hvor vi går i frost eller dis, mens solen står op over træerne. Det kan godt være noget af et tidskrævende projekt med to hunde på samlet 100 kg, men disse ture om morgnen, hvor fuglene synger og kvidre deres forårsmelodier gør, at det er det hele værd 🙂