Der var 1, der var to, der var ….6!
Ja hvad var det lige der skete, der er nu flyttet fire små skønne vildbasser ind på matriklen, og de er meget velkommen.
Vi har længe haft den gamle skønne Snebold, som min datter fik for 10 år siden i fødselsdagsgave, og de to røde tvillinger Ron (Ronald) og Ginny som vi fandt noget forhutlede for lidt over 4 år siden ced mine forældres sommerhus sommerhus (læs om dem her ).
For nogle måneder, skete der en nat det sørgelige, at Ginny på en eller anden måde er kommet til skade med sin ryg, så hele bagpartiet blev lamt, og nerveforsyningen brudt. Hvad der skete ved vi ikke, hun virkede ikke til at have smerter eller være kommet til skade, men hun fik hurtigt fred, da der desværre ikke var noget at gøre 🙁 Hun er sammen med de andre kæledyr der har fået fred nu, og endnu et frugttræ er plantet i haven.
Men.. sådan to drenge som ikke er de store jægere (læs dovne…) kunne jo ikke helt holde matriklen musse og rottefri, så tanken var, at når der på et tidspunkt dukkede en kat op, som manglede et godt sted at bo, så var hun velkommen her. Og for 4 uger siden, flyttede disse to små sorte heksekatte ind her. tænkte at to var nemmere, så havde de ligesom hinanden, og det skulle gerne være en dreng og en pige. Pigen var lidt vigtig til at holde de tre drenge i skak, og for at styre det der musefangeri.
…og hvad viser det sig så? Det er selvfølgelig to drenge!!! De hedder nu Kræ og Dobby, men mangler deres Winky, så jeg fik kontakt til en i nabolaget som havde en ekstra pige på samme alder, som vi så har hentet i onsdags. Men det ender jo ikke her, for nogle dage inden skrev hun til mig, om vi ikke kunne tage en ekstra pige med, da familien som skulle overtage hende, var sprunget fra! Og om der er 5 eller 6 katte er vel ikke den store forskel, så nu rummer matriklen altså også en Hermione.
Så vi har fået en Hermione til Ron, og Kræ og Dobby har deres Winky, og jeg håber på at de kan holde hele matriklen fri for mus og rotter det næste lange stykke tid. Snebold holder køligt overblikket over dem alle, og det skal siges at der er noget af en livligt hverdag herhjemme nu