Alt det andet,  godt til dyrene,  Haven,  Hønsegården,  hundene,  Huset,  Kager,  Kemi-fri,  Køkkenhaven,  Møbler,  Opskrifter,  Økologi,  små projekter

Velkommen til min nye blog!

Hej!!

… og velkommen til min nye blog!

Jeg har valgt at lukke min gamle blog ned, for at starte denne op istedet. Min nye blog kommer til at handle om de mange  ting der interessere mig, og inspirere mig i hverdagen, og jeg har valgt at kalde den “Fuldtidsmor… mit naturlige liv”. Det handler jo ikke om at være primitiv eller fanatisk når jeg nævner at leve naturligt. For mig handler det om at leve så meget som muligt i harmoni med mine værdier, og at gøre tingene så simple som muligt med god samvittighed. Det ville være fantastisk at være selvforsynende med så meget som muligt, men da vi fx ikke må have klovdyr her hvor vi bor, så kan det jo ikke lade sig gøre, og vi har heller ingen marker, så målet må være, at være det så meget som muligt 🙂
Jeg også tilhænger af at vejen fra jord til bord er så kort som muligt, så det jeg kan lave selv, dyrke selv, eller plukke hos naboer eller på gårde, det gør jeg. Vi laver selv saft, marmelade, sylter chilier, slagter høns osv. for så ved vi hvor tingene kommer fra, og at der ikke er noget i som ikke bør være der.
Som tidligere nævnt er jeg ikke hellig eller fanatisk, vi spiser også takeaway en gang imellem, spiser gerne på almindelig restauranter, spiser slik og chips og kager som alle andre, men jeg tror på, at hvis hovedbestanddelen af den kost vi får er uden unødige tilsætningsstoffer, så kan den også bedre rummer det vi ikke kan undgå.

Ud over min store passion for det naturlige mad, så holder jeg meget af at være kreativ. Jeg maler når tiden er der til det, og nogle af mine malerier kan ses på min hjemmeside (www.arendahl.dk ), men jeg bruger også gerne tiden på at bygge små møbler, store projekter, praktiske ting, restaurere, finde på og lave om. Mange af disse ting vil også være at finde på bloggen med tiden, både projekter jeg har lavet færdige, og nye jeg går i gang med 🙂

DYR! Ja de kommer også til at fylde lidt herinde. Vi har jo to store hunde, to søde katte, tre vilde kaniner og en masse høns og kyllinger! Dyrene fylder meget ihverdagen og især hønsene er til stor glæde i husholdningen. Jeg byggede selv hønsehuset og hønsegården i foråret, og køkkenhave sidste efterår, men dette skal der nok komme indlæg om 🙂

Til dem der har fulgt min tidligere bog-blog, så håber jeg at I vil følge med her i stedet, selvom bøgerne ikke kommer til at være i fokus.

Rigtig god læselyst, jeg håber i vil finde min blog interessant 🙂

IMG_7630.JPG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.