Alle indlæg af Fuldtidsmor

DIY Hjemmelavede søde bøjler

I næste weekend bliver min svigermor 75 år, og i den anledning skal der selvfølgelig være fest 🙂 Festen skal holdes hos os, i den sidste del af huset som min mand lige har åbnet op for, så 50 m2 dejligt stort tomt rum, som er perfekt til et stort gilde 🙂

Der er jo mange ting der skal forberedes når festen bliver holdt hjemme, og en af disse er opbevaring af alle gæsternes overtøj. Da jeg er lidt af en perfektionist og stor æstetikker, så betyder især de små detaljer meget for mig, også helheden og sammenhængen. Temaet for festen er natur, så rå grene er et naturligt valg til bøjlerne. Vi kunne selvfølgelig godt have købt en masse bøjler i fx Ikea, også i træ, men hvorfor ikke lave nogle selv 🙂 vi har jo masser af grene i haven.

Mine forældre kunne fremtrylle nogle bøjlekroge, som ellers kan købes på nettet på fx hjemmesider for sløjdmaterialer, og pinde har vi masser af i haven! Så meget nemt og hurtigt, har vi nu en bøjlestang monteret i loftet, og bøjler til alle !

Jeg synes det ser super sødt ud, og passer perfekt til festen, så må vi jo se hvor mange jeg beholder bagefter 😉

 

IMG_8351.JPG
Bøjlekroge fra gamle bøjler med gevind. Idag er mange bøjler monteret anderledes, så man ikke kan afmontere krogen.
IMG_8352.JPG
Vi har bare brugt grene fra de træer vi har fældet sidste efterår. Primært kirsebær og elm.
IMG_8353.JPG
Der blev prikket et lille hul i midten af stammen, hvorefter det blot er at skrue kroen fast.
IMG_8360.JPG
Bøjlestangen er hængt op i to wire i loftet, så den svæver frit
IMG_8359.JPG
Overtøjet hænger fint på bøjlerne 🙂

Den første store slagtedag!

IMG_8336.JPG

Så kom dagen for min første større slagtning!
Det var jo egentlig ikke så mange, 3 silkehaner og to sussex høns, men i min lille hobby hønsegård, så var det 25 % der blev slagtet, så der er noget mere stille derude nu! Dette skyldes jo nok primært at det var tre ud af fire haner der blev slagtet, men de to store sussex fyldte også godt til.

Selve slagtningen vil jeg skåne jer for, men de ligger alle fem her flåede og ser flotte ud, og er imponeret over, at mine sussex alligevel kom op på en vægt over 1500 gram stykket, så der er rigeligt til en lækker middag i dem begge to.

IMG_8337.JPG

Silkehøns har jo ikke traditionelt lyst kød som fx sussex har, og som de høns man køber i forretninger, men mørkere kød, med sorte aftegninger og sener. Første gang vi slagtede en hane, var det lidt grænseoverskridende for især ungerne af spise nærmest blåt kød, men de sidste gange vi har slagtet en, har jeg lavet kødet til fars istedet. IMG_8340.JPGDet er lidt nemmere at for ungerne at acceptere.

Men de tre haner blev parteret, og de størstes tykker kød blev lavet til fars, men selv om der var tre fuldvoksne haner, så blev det “kun” til et lille kilo hakket kød. De er nogle små nogle, men skrogene blev kogt sammen med grøntsager fra haven og Buresødal kassen, så fem skønne liter klar kraftig supper er nu klar i fryseren til en kold vinteraften.IMG_8338.JPGIMG_8339.JPG

De to sussex ligger også klar i fryseren, de skal nok på webergrillen her til vinter, og farsen er blevet forvandlet til burgerbøffer og kødsovs, så der var kød nok til tre dage i de små haner alligevel, og ikke at forglemme, de fem liter suppe i fryseren.

Det glæder mig og fryder mig at bruge tid på flåning, partering og tilberedning af hønsene, selvom det selvfølgelig er tidskrævende, men de sidste tre dage har vi næsten kun spist mad vi selv har produceret ude i haven! det kan da ikke være mere fantastisk! selv alle krydderurterne i kødsovsen er fra haven, så ud over salt, pasta, mel, agurk og ketchup, så var vi lige i tre dage selvforsynende 🙂

 

 

 


 

 

 

 

Madplan uge 43

Dette indlæg er ikke starten på et fast blogindlæg hver uge, men et bud på hvordan man gør hverdagen nemmere og billigere. Indlægget kommer efter en tråd på facebook, hvor et realistisk bud på et månedbudget blev diskuteret! Da jeg påstod at jeg bruger ca 1900,- på husholdning om måneden, og tilmed køber alt økologisk (det jeg kan få) lovede jeg at lave et blogindlæg om det.

Som forklaring på at dette kan lade sig gøre, så skal det siges at jeg siden juni har været selvforsynende i frugt og grønt (der er noget frugt jeg har købt, bla bananer som jeg ikke lige har i køkkenhave). Derudover har vi høns som forsyner os med æg og noget kød, og til sidst, så er det ikke meget kød vi spiser, da jeg primært vil have det økologisk, og det er ikke altid til at få fat i, eller simpelthen for dyrt til at jeg synes det er det værd. Der er også en sundhedsmæssig overvejelse i valget om at der ikke er kød på bordet hver dag, men den diskussion må vente til et andet blogindlæg 🙂

MEN, når dette er sagt, så har jeg forsøgt at give et bud her på, hvordan dette kan lade sig gøre. Det skal dog siges, at når jeg skal købe grønt og kød, så kan jeg ikke holde det på 1900,- men synes selv, at dette bud giver et godt billed af, hvordan det kan lade sig gøre.

Første skridt er at lave en madplan! Jeg er så heldig at Buresødal levere her i mit område, så jeg bare skal hente kassen tæt ved vores bopæl en gang om ugen. Denne uge valgte jeg så at få kassen, og dens indhold blev medbestemmende for, hvordan ugens madplan kom til at se ud. Kassen koster 167,- pr. gang jeg modtager den, og dette indgår i denne uges budget.

Denne uge indeholder kassen:
1 stor butternut
1 kg gulerødder
2 store porrer
1 blomkål
1 bakke jordskokker
1 bundt bladbeder
10 tomater
2 majs
3 agurker
4 røde peberfrugter
1 bundt radiser

Ud fra dette ser ugens madplan således ud:

Lørdag Havregrød Tortillia med pålæg og salat Tærte med porre og butternut


 søndag Brød rester af tærte med grøntsager Kyllingefrikadeller med bagte rodfrugter


mandag Brød Madpakker butternut og jordskoksuppe


tirsdag Brød Madpakker pizza på blomkålsbund


onsdag Brød Madpakker grøntsagslasagne med bladbeder, gulerødder, rødbede


torsdag Brød Madpakker pandekager med kylling


fredag Brød Madpakker Restaurant grundet fødselsdag


Jeg bager hver lørdag (færdige søndag)  2 stk rugbrød af egen surdej, hvoraf det ene bliver frosset ned med det samme. Samt et surdejs lyst brød, med rester af grøntsager (primært gulerod og lign ) Bager igen et brød onsdag, hvis det er nødvendigt. Denne uge skal vi have suppe, så der ryger jo også noget brød.

Til denne uge ser indkøbslisten således ud:IMG_8092.JPG

1 pakke Bakkedal
2 liter mælk
1 pk gær
1 oksekødsspejepølse
1 pk kødpølse i skiver
2 pk chokoladepålæg
1 pk skinke
1 ds flåede tomater
1 ds tomatpure
600 g ost
Fuldkornslasagneplader
1/2 liter piskefløde
Majsmel
1 hel kylling
1/2 liter neutral skyr
1 pk leverpostej (primært til hundene)

Jeg har i forvejen hvad der skal i brødet, og handler altid stort alt kolonialvare når disse er på tilbud. Jeg har regnet ud, at der i de tre brød jeg bager lørdag er basisvare for kr. 47,- (mel, solsikkekerner, græskarkerner, havregryn, gulerødder, hørfrø, sirup, salt)

De indkøb jeg gjorde var i netto samt Super Best (majsmel) og alle vare undtagen skinken er økologiske. Jeg har alt i alt handlet for kr. 365,75-
dertil kommer jo de kr. 167,- for grøntsager samt kr 47,- for brød.
alt i alt kr. 579,75-

det er jo mere end de kr. 1900,- som jeg påstod at jeg bruger, men trækkes kød og grønt fra, så er der i dette budget kun brugt kr. 313,- Dertil kommer selvfølgelig opvaskemiddel, toiletpapir, håndsæbe, tandpasta, opfylning af basisvare, men der er jo kr. 650,- tilbage til dette, som rækker fint herhjemme. Vi bruger jo ikke shampoo og et minimum af sæbe, af det der bruges laver jeg det meste selv, så er det for at spare penge er dette også en rigtig god måde, jeg gør det dog ikke af økonomiske grunde, men sundhedsmæssige og egne overbevisninger 🙂

Hvis du skulle have spørgsmål til dette, så skriv endeligt, det kan være jeg har glemt en vigtig detalje. Fx ar jeg jo ikke købt revet ost, selvom det bør indgå i retten tre dage, men jeg har derimod købt et stort stykke på 600 gram, som jeg så bare selv river når det skal bruges, det er også en måde at kunne købe økologisk uden at det bliver super dyrt!

Og skulle der være interesse for det, så sætter jeg gerne opskrifter på af de forskellige retter og brød, og laver gerne en ugeplan mere hvis det er 🙂

Og til dem der har kommentare til at der ikke er en ret fredag aften, så falder det denne uge altså sådan at datteren fylder 8, men ellers kan fredag godt være en dag hvor nemme rester bliver brugt! Er der så stor en rest af fx. lasagne at der er nok til et helt måltid, så fryses det ned, og kan tages op en anden god dag, derfor passer det meget godt, at der er minimum en aften om ugen hvor jeg ikke laver mad.

Bagte Spisekastanjer

IMG_8025-0.JPGInden jeg mødte min mand, havde jeg aldrig hørt om spisekastanjer, og kunne ikke drømme om at spise det. Men allerede første efterår, lavede min svigermor spisekastanjer bagt i ovnen, og for søren det er lækkert. Den cremede nøddesmag når de er bagt, og især med smør og salt, så er det en rigtig efterårsklassiker!

IMG_8026-0.JPGMen at købe spisekastanjer kan være en dyr fornøjelse, hvis der skal være så alle bliver tilfredse! I vores lokale supermarked koster de 75-100 kr. pr. kg, og der går nemt 1/2 kg til 4 personer der skal tilfredsstilles. MEN der er faktisk mange steder i Danmark hvor den franske kastanje (spisekastanjen) vokser i skovene, og jeg er så heldig at den vokser i den skov jeg lufter hundene i hver morgen 🙂IMG_8029.JPG Så nu hvor sæsonen for kastanjer er ved at gå i gang, så er det bare med at samle. De kastanjer vi samler er lidt mindre end dem der kommer fra syden, men så skal der jo bare samles lidt flere.

IMG_8027-0.JPGKastanjer kan faktisk bruges til en masse andet end bagte kastanjer, fx brugte man dem tidligere brunede/glaserede, i stedet for brunekartofler, det er attraktivt med kastanjemel for mange kage/brød elskere, de kan bruges i nutella, vi har lavet smør og meget mere.

IMG_8028-0.JPGTil os fire brugte vi i denne omgang kun 400 g, som passede fint til to voksne og to børn.

Lav et kryds i toppen af kastanjerne, fra 1/3 til halvt ned i kastanjen.

Fyld et ovnfast fad med salt, så kastanjerne kan stå opret og stabilt i det. Dette er ikke nødvendigt, men der kommer en mere jævn bagning af kastanjerne.

Bag kastanjerne i ovnen i ca. 20 minutter alt efter størrelse ved 200-220 grader. Du kan tage en ud når de har åbnet sig, for at tjekke om de er møre og færdige.

Når de er færdige serveres de lune med smør og salt!

OBS. Forveksl endelig ikke spisekastanjer med den almindelige hestekastanje! Hestekastanjer er mest udbredt her i danmark, og kendes ved at være runde når de kommer ud af skallen, og skallen har tykke pigge udenpå. Spisekastanjen kan kendes på tynde pigge, helt pindsvineagtigt, på ydersidden, så de næsten ikke kan holdes i hånden. Inden i er der typisk to/tre kastanjer, som er halvmåneformede. Hestekastanjen kan ikke spises da den er meget besk i smagen, men den er ikke direkte farlig. Den kan dog ved store indtagelser forsage opkast, men tvivler på at nogle vil spise så mange!

IMG_8030.JPG
En klassisk spisekastanje/fransk kastanje

Nemme hjemmelavede ristede løg!

Inden jeg begyndte at lave det meste mad fra bunden af, var ristede løg en af de ting jeg aldrig har overvejet at man selv kan lave, men det er virkelig nemt! IMG_7915.JPGSom så mange af de andre ting jeg er begyndt at lave selv, så kom tanken om selvproduktion af den massive forskel i pris der er fra almindelige pakker ristede løg, til de små pakker med økologiske! Og da især min søn kan spise ristede løg på næsten alt, så bruger vi mange ristede løg herhjemme.
Smagsmæssig smager de også bare rigtig godt, både på spejepølse-madden og hotdogs 🙂IMG_7916.JPG

Jeg laver gerne en stor portion af gangen, og i denne portion er der ca 1 1/2 kg løg. Jeg halvere dem, og skære ringe i tynde skiver. Jeg har forsøgt med mindre stykker, men da der hurtigt kommer mange små brankene stykker, så er det meget nemmere at knuse stykkerne senere, hvis man er til de små stykker. Herhjemme må de gerne være større og knasene.

I en større gryde varmes olien, uden af være for varm, bare så det syder lidt, IMG_7917.JPGnår løgene kommes i. Jeg bruger omkring 1/2 liter, og løgene kommes i, i mindre portioner. Det er for at holde varmen på olien nogenlunde konstant, da for mange løg vil sænke temperaturen, og så bliver det nærmere bløde løg end ristede løg.IMG_7918.JPG

Jeg delte løgene i fire portioner, som blev ristet en af gangen.

Nogle vælger at vende løgene i mel inden de kommer i olien, men min erfaring er at løgene hurtigere bliver bløde efterfølgene, men hvis de alle skal bruges samme dag, giver det en skøn smag ala panering, uden at det egentlig kan fornemmes.
IMG_7919.JPG
Når løgene begynder at blive gyldne, skal de fiskes op af olien, og lægges på et sugene underlag. Og hellere lidt for lyse, end mørke, da de hurtigt kommer til at smage brankent. De skal nok blive knasende når de er gyldenbrune. De bliver hurtigt kolde, men jeg synes de bliver bedst, hvis de får lov at ligge min. 10 min og blive drænet godt for overskydende olie. Jeg lader dem ligge til alle løgene har været i olien. IMG_7920.JPG

Når alle løg er gyldne og afkølede, ryster jeg dem forsigtigt i en pose med lidt salt og peber. Endelig ikke for meget, for løgene tager faktisk rigtig hurtigt imod smag fra især salt. Og hvis man ikke er til peber undlades det jo bare. Har prøvet at blande med lidt paprika også, det smager skønt, med ungerne vil have den helt traditionelle med salt og lidt peber.

IMG_7921.JPG

Denne portion kunne lige fylde dåsen med ristede løg op igen 🙂

Til dem som opmærksomt har set at den olie jeg bruger i denne opskrift ikke er økologisk, så er det helt korrekt! Løgene er selvfølgelig økologiske, men jeg har forsøgt mig frem med forskellige økologiske olier, og jeg har desværre ikke kunne finde en, som ikke afgiver smag til løgene. Personligt synes jeg kun det er skønt med lidt ekstra smag, men ungerne kan ikke lide det. Så når jeg finder en helt smagsneutral olie, så bliver den selvfølgelig også økologisk. (det samme gælder når vi laver hjemmelavede chips fx. )

 

IMG_7922.JPGJeg har det altid skidt med at smide mad ud, medmindre det er til hønsene 🙂 men olien kan hønsene altså ikke spise, så når jeg laver dette og andet i olie, så tager jeg gamle dåser og en blanding af forskellige frø samt hønsefoder og blander det sammen. Massen putter jeg i rengjorte dåse, som kommer i køleskabet indtil fuglene skal til at have mad her til vinter 🙂 det er nemt at hælde dåsernes indhold ud i foderhuset, og de små fugle har brug for fedtet om vinteren. Så er der ingen madspild 🙂

Køkkenhaven bliver til…

IMG_1538
Hjørnet af haven efter opmåling og inden materialerne er ankommet!
IMG_1575
De første materialer er ankommet, og klar til at få træbeskyttelse!
IMG_1585
Det tog flere dage end forventet at male stolper, men det er alt arbejdet værd!
IMG_1588
Området planes groft ud første gang
IMG_1597
Der måles op til den første side

For to et halvt år siden, faktisk d. 08.05.2012 tog jeg de første spadestik til min køkkenhave! Jeg havde længe haft et ønske om at tage det skridt imod at vi kunne forsyne os selv med flere grøntsager, så nu skulle det være. Jeg havde lavet mange tegninger, og endte på en 120 m2 stor indhegning med højbede. Hegnet omkring skulle være 180 cm højt, da vi har mange rådyr som gerne må spise af resten af haven, men ikke lige alle de nye skud i køkkenhaven 🙂
I det område vi bor, har vi nogle gange mere vand end vi behøver, så meget bevidst er det højbede jeg har valgt. Der er både positive og mindre positive fordele ved højbede, og af de mindre positive er det vel mest det med at tilføre mere jord og næring som giver det største arbejde, i forhold til traditionel dyrkning direkte på jorden. Men til gengæld er der et minimum af lugning for ukrudt, og en dejlig arbejdshøjde. Stolperne der holder hegnet og kanterne på bedene er i trykimprægneret træ, og bedkanterne er i lærketræ, som kun har fået træbeskyttelse på de kanter, som ikke har forbindelse med jorden i bedene. Det eneste jeg ville lave om hvis jeg startede forfra er, at alle stolperne skulle være lærk i stedet, for at holde mig langt fra det trykimprægnerede træ, men da de ikke har den store kontakt med den dyrkede jord, genre det mig ikke så meget!

IMG_1600
Det begynder at ligne en begyndelse…

Som i de fleste af mine større projekter, har jeg min far ved min side! Han har altid mod på mine projekter, og især hvis det indebærer arbejde med træ. Han har en stor erfaring og viden omkring mange ting, og det snylter jeg høsten af, når jeg kaster mig ud i disse “gør-det-selv” projekter.

IMG_1618
Så er rammen sat, og køkkenhaven begynder at tage form
IMG_1683
Hele bunden bliver belagt med fibertex, da køkkenhaven skal være så nem at holde som muligt.

En ting der er vigtig for mig når jeg planlægger hvordan tingene skal se ud er, at det ikke kun skal være praktisk, det skal også give et æstetiske udtryk. Der skal være en sammenhæng med resten af haven og med huset, og så skal det udstråle at det er et sted der er rart at være. Hvis jeg skal have lyst til at bruge tid i køkkenhaven og skal kunne lokke mine børn med derned, så skal det også være et sted hvor der er plads til dem, og et sted hvor de har lyst til at være.

IMG_1688
Grusen stampes til flisearealet
IMG_1689
Mønsteret startes op på fliserne
IMG_1692
Lige et enkelt billede af mig selv, da det jo typisk er mig der tager billederne, men aldrig er på dem 🙂
IMG_2138
Fliserne lagt færdigt, og fibertex i reste af køkkenhaven.. nu tager det form!

Og med det sagt, har jeg derfor valgt at der skal lægges stenmel som bund i hele køkkenhaven mellem højbedene. Fliser synes jeg ville blive alt for tungt, græs ville ikke være til at styre, skærver er ikke til at kører behageligt på med trillebør og flies skal udskiftes med få års mellemrum, så jeg endte op i stenmel. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er fint blødt at gå på, men tilpas hård at køre på. Det har stadig et naturligt udtryk, som jeg rigtig godt kan lide.
MEN.. ikke en køkkenhave uden drivhus, så derfor pillede jeg en masse holmegaardssten op fra vores gårdhave, som alligevel skulle væk, og lagde fliser til drivhuset og en lille terrasse i køkkenhaven. Jeg fik min anlægsgartner til at lægge grus og stampe det, så underlaget var helt perfekt til at stenen kunne lægges. Skærearbejdet med at få den flotte runding tager han også al æren for, men de fleste fliser lagde jeg sammen med min søn.
Drivhuset er på 9,9 m2, og indtil videre stort nok til det jeg bruger det til. Jeg har valg et juliana drivhus grundet kvaliteten, og jeg vil ikke skulle skifte det ud de første rigtig mange år 🙂 Det er med 6 mm polycarbonat i stedet for glas, og dette er både for at udnytte de første solstråler i foråret, men også fordi vores have skal være et sted hvor alle kan være, også ungerne der spiller fodbold, uden at de skal være forsigtige!

IMG_1708
Bedene i kanterne er kun 50 cm dybe, da de kun er til at komme til fra den ene side.
IMG_2411
Højbedene er ved at tage form
IMG_3628
Så er vi nået til foråret 2013, og drivhuset er ved at blive samlet.
IMG_3838
Så er der kommet stenmel i køkkenhaven
IMG_3879
De første planter i drivhuset

For at udnytte hegnet på de 180 cm hele vejen rundt, bliver der bygget bede i 1/2 meters bredde hele vejen rundt langs hegnet. Her er det planene at bla. bønner skal kunne klatre højt.
Mellem højbede er der minimum 60 cm, så det er til at komme alle vejene rundt om alle bede med en trillebør. Højbedene er 1 meter brede, og alt i alt er der ca. 50 m2 overflade i bedene. Dertil komme krukker og potter, jordbærbedene samt drivhuset, så der skulle være plads til de vigtigste grøntsager.
Al jorden i højbedene er hentet hos den nærliggende naturgødning. Jeg har valgt at fylde op med i forvejen forberedt højbedsmuld. De første 8 ton hentede jeg selv på traileren og fik lagt i bedene, men de sidste 4 ton fik jeg leverede direkte i køkkenhaven, da de alligevel kom med stenmel. Det kan klart anbefales at bruge højbedsmuld fremfor almindelig muldjord, da det slet ikke falder sammen på samme måde som muldjord. Det vigtige i højbede er jo netop en løs jord som er til at arbejde med, og blandingen af muld, spagnum og sand giver denne løse jord. Her i foråret var det ikke svært at vende jorden med gødning og lufte den, så klar anbefaling herfra.

Det var historien om, hvordan min køkkenhave blev til. Jeg bruger den flittigt, og bruger meget tid dernede, også fordi at dette års store projekt var mit hønsehus, som jeg har bygget i forbindelse med køkkenhaven, men det må du læse om i et andet indlæg, selvom de to ting hænger uundgåeligt sammen. En stor cyklus, som bidrager væsentlig til mit selvforsyningsprojekt. Høns giver gødning, gødning giver næring til jorden, jorden giver gode grøntsager, gode grøntsager giver gode rester til sultne høns, som spiser al ukrudt og rester fra køkkenhaven. Så næste år skulle jeg gerne være 100 % selvproducerende i gødning til både køkkenhave samt havens blomster.

Frys friske krydderurter

IMG_7796.JPGDer er en masse friske krydderurter i køkkenhaven lige nu, som sagtens kan fryses ned og bruges hele vinteren.

I går plukkede jeg hvad der svare til ca. 7 liter (7 store bundter) frisk persille, som skal i fryseren til persillesovs her til vinter. Man kan selvfølgelig skylle persillen og fryse den direkte ned, men hvorfor ikke gøre det nemmere for sig selv, og fryse det ned i afmålte portioner. Lige persille har jeg dog også i haven selv om der er let frost, men store portioner som jeg synes egner sig til fx persillesovs har jeg ikke.
Nogle tørre deres krydderurter, men jeg synes at de mister utrolig meget smag, så jeg foretrækker at fryse dem.

IMG_7797.JPGJeg hakker persillen fint, og denne portion svarer til hvad der kan være i en almindelig isterning-bakke, med store isterninger. Derpå tilsættes der svarende til et tsk vand eller olie til hver isterning, alt efter hvad krydderurterne skal bruges til. Jeg har forsøgt at fryse dem uden væde, men “terningerne” smuldre når poserne flyttes rundt i fryseren, og så mister man ligesom portions-effekten.

IMG_7798.JPG

Når terningerne er frosset, tages de let ud af bakken, og pakkes i poser.

Den størrelse bakke jeg har laver persille terninger på ca. 20 gram stykket. Når jeg laver persille sovs vil jeg gerne have den meget grøn og fyldt med persille, og i en portion til 4 personer, er to af disse terninger passende.

Her er nogle foreslag til hvad der kan fryses ned, men prøv dig frem, det er kun fantasien der sætter grænser 🙂 :

* Ren Persille med vand (til fx. persille-sovs, kylling mm)
* Hjemmelaet kryddersmør med forskellige krydderurter
* Rosmarin, timian, hvidløg, olie (til pastaretter mm)
* Hjemmelavet pesto
* Oregano, basilikum, olie
* Krydderier i olie til ovn-kartofler

Husk at skrive på poserne hvad der er i, da det er svært at se forskel på frosne krydderurter 🙂 
IMG_7799.JPG

 

 

Deo uden (alt for meget) kemi

Jeg har siden midten af 2012 brugt deodorant jeg selv laver af en blanding af kokosolie og natron, og har ikke haft en eneste dag hvor jeg føler jeg lugter, tværtimod!IMG_7761.JPG

Hånden på hjertet har jeg siden mine graviditeter haft svært ved at finde en deodorant, som jeg synes kunne holde en hel dag! Der sker for rigtig mange kvinder noget hormonelt efter graviditet og fødsel, og det er jo lige en af de ting som vi ikke får af vide 😉 Det var ikke at jeg gik rundt og lugtede af sved hele tiden, men jeg kunne bare ikke rigtig have andet på end bomuld, da det ellers var den følelse jeg gik rundt med. Jeg har aldrig brugt parfume i store mængder, og heller ikke deodorant med parfume, da jeg selv synes det er svært at sidde ved siden af nogle der lugter kraftigt af parfume. Det værste er faktisk når parfumen er blandet med en svedlugt, fordi kroppen slet ikke kan komme af med de naturlige stoffer, som den jo faktisk har brug for.
Der er heldigvis kommet langt større fokus på kemien i de fleste deodoranter på markedet, og især efter DR havde fokus på det i kontant, er der mange der har fået øjnene op for hvad det er der sker i kroppen!

Jeg har ingen faglig viden på området, men kort fortalt er det bl.a gennem vores svedkirtler i armhulerne at kroppen udskiller forskellige affaldsstoffer (læs evt her). De affaldsstoffer som kroppen optager kommer bla. fra sprøjtegifte i vores mad, phthalater, tilsætningsstoffer mm, og selvom den primære udskilning ikke sker i armhulerne men i lever og nyrer, så må det jo give reaktioner på en eller anden måde, ved irritationer, ekstra lugtgener eller andet, når disse affaldsstoffer “lukkes inde” i armhulen.
Med en almindelig deodorant indeholdene aluminium, lukkes svedkirtlerne, og affaldsstofferne forbliver derfor i kroppen, og skal udskilles på andenvis. Der findes også deodoranter på markedet uden aluminium, men de indeholder derimod alkoholer, zink eller andet, som kan være irriterende for huden.

Så hvis du ønsker en deodorant med et minimum af kemi, vil jeg forslå en blanding af kokosolie og natron. Den er jo ikke uden kemi, da natron er et kemisk stof, men det er et naturligt stof, som i disse mængder ikke er skadeligt.

Det mest brugte blandingsforholder er:IMG_7762.JPG

2 del kokosolie
1 del natron

Jeg bruger dog selv kun halvdelen af natron, da det har virkning nok til min krop 🙂
Lav små potioner, fx. af hvad der svarer til 2 spsk kokosolie, det holder herhjemme ca. 40 dage.

IMG_7763.JPG

Vi er selvfølgelig alle sammen forskellige, så prøv dig frem med mængden af natron. For nogle er det nok med rent kokosolie! Hvis man er meget følsom lige når armhulerne fx. er barberet, kan du med fordel smøre med ren olie lige efter, og så med deo når du skal ud af døren, eller har sovet, alt efter hvornår du selvfølgelig går i bad 🙂

Jeg bruer hvad der svarer til spidsen af min pegefinger når jeg smører på, og sandt at sige behøver jeg det faktisk ikke hver dag, hvis jeg ikke lige har været meget fysisk aktiv!IMG_7764.JPG

Er du ikke til lugten af kokos, kan du med fordel bruge palmin i stedet, da det jo også er kokosolie, men lugtfrit. Det får en lidt hårdere konsistens, men smelter jo på huden. Ellers tilsæt lidt citron, mint eller hvilken naturlig duft du fortrækker, jeg kan personligt godt lide den lidt sødlige kokosduft, og den forsvinder hurtigt igen 🙂

Et trick hvis du synes du lugter mere end du ønsker af sved, kan være, at se på hvad det er for affaldsstoffer som din krop skal af med. Igen, jeg er på ingen måde ekspert, men at drikke gode mængder vand, at spise varierer og bevidst, god nattesøvn og at få bevæget kroppen kan kun være godt for krop og sjæl 🙂

 

 

 

 

Rocky Road snack

IMG_7740.JPGEn nem og lækker snack som nemt kan bruges til fredagsslik, eller fx som værtindegave?? Ungerne selv kan være med til at lave dem, og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad de skal indeholde. Jeg kom faktisk i tanke om denne opskrift da vi skal til middag hos nogle venner i aften (fredag), og Frida nyderrigt spørger om det er os der skal have slik med til disney sjov? Jeg synes altid det er lidt af en udfordring at forholde mig til hvad man bør tage med til værtinden, medmindre man på forhånd har aftalt en ret eller drikkevare, så jeg kommer for det meste med noget hjemmeavet, da det altid er faldet i god jord. Det er tit en kurv med grøntsager fra haven, eller et glas hjemmelavet marmelade eller saft, men i aften skal vi være fem børn, så det bliver en god portion Rocky Road.

 

Rocky Road minder mest af alt om en chokoladebar, og herhjemme er Snickers et hit, så vi har valgt peanuts og karamel i dag. Det kunne også være m&m, mandler, pistacie nødder, rosiner eller hvad man nu har i skabet. Tror egentlig også man kan udelade marsmallows, men det har vi ikke prøvet.

I denne opskrift har vi brugt: IMG_7742.JPG

200 gram Chokolade
150 gram Saltede peanuts
15 store marsmallows
200 g hjemmelavet karamel

(Jeg har set flere udgaver hvor karamel er udskiftet med dumle-karameller, som er en nem løsning)

1. Smelt chokolade i en skål over vandbad.
2. Klip marsmallows i små stykker og kom dem i en skål
3. Hak karamellen i mindre stykker og kom dem også i skålen
4: Kom peanuts i skålen og hæld chokoladen over og bland det hele forsigtigt sammen
IMG_7741.JPG5. Fordel massen på bagepapir/i et fad i et lag på ca 2 cm, og kom det på køl. Alt efter hvilken chokolade der er brugt, stivner massen efter en times tid, men vi lavede det i går aftes, og lod det stå natten over.
6. Nu kan det skæres ud i passende stykker og spises med velbehag 🙂

 

 


Vi har pakket stykerne ind i små stykker film, og pakket det hele i cellofan, så det er klar til at tages med i aften 🙂IMG_7743.JPG

 

 

Hjemmelavede hundekiks

Begyndte for noget tid siden at lave vores hundekiks selv, da det både er sundere og billigere, og ikke engang svært 🙂

Den opskrift jeg bruger mest, er en kombination af flere forskellige, men har forsøgt at give et bud her på, hvordan de evt kan laves. Vi fik pandekager i går, og jeg havde derfra 200 gram forskelligt kød til overs, som jo nemt kan blive til godbidder i dag til hundene.

IMG_7695-1.JPGIMG_7707.JPG
Æblerne er fra min svigerindes have, kødet som sagt en rest, æggene fra vores egne høns, og mel har vi som regel på lager 🙂

Start med at tænde ovnene på ca 220 grader

1.  – Skære æblerne i mindre stykker, og fjerne kærnehuset.
2. – kom æblerne i en gryde smmen med vandet, og kog æblerne bløde. Har du æblegrød liggende, kan man med fordel bruge ca. 1 1/2 dl af dette istedet (gerne usødet)
3. – Hak kødet fint i en blender eller minihakker og kom det i en skålIMG_7708.JPG
4. – Hvis  æblerne ikke er madæbler, skal de lige en gang i blenderen sammen med resterne af vandet for at blive en grødagtig masse (mine er spiseæbler)
5. det hele blandes sammen i skålen til en blød dejagtig konsistens.
IMG_7709.JPG

 

 

 

6. Dejen fordeles på 2 eller 3 bageplader med en dejskraber eller rulles ud mellem to lag bagepapir hvis det synes nemmere. Jeg vælger kun to plader, da jeg godt kan lide gufferne lidt tykke, men i mindre stykker istedet.

7. Bag nu pladerne (en af gangen) i ca. 10 minutter på 220 grader og tage dem ud af ovnen.

8. Nu er massen tilpads blød til at kunne skære i små stykker, og fast nok til at holde formen. Skær godbidderne ud i den ønskede størrelse. (man kan bruge udstikker hvis man ønsker figurer, resterne kan jo bruges som godbidder alligevel)IMG_7710.JPG

9. Bag nu de udskårne godbidder på en enkelt plade i ca en time ved 70 grader, til bidderne er hårde og tørre – voila!

IMG_7711.JPG