Det var lige før at vi i søndags var blevet en beboer mere på matriklen, men sådan skulle det desværre ikke gå. I tirsdags fik et rådyr som bor i de nærtliggende haver kid, to små styks, og det er jo altid hyggeligt med dyreunger. Sidste år fik hun også tvillinger i haven, så hun er kendt her i området.

Søndag morgen klokken meget tidligt, bliver naboen så vækket at dåen, som kalder vildt af sine unger. Det viser sig, at det ene kid ikke kan rejse sig, og derfor kæmper hun med at få den på benene, så de kan komme videre ind i noget højere græs. Men den rejser sig ikke.

Kl 9.30 kontakter naboen mig, om jeg ikke kan hjælpe, for nu har dåen givet op, og den lille ligger alene i haven. Selvfølgelig.. Alle planer skudt til side, og som det første vi får gjort er at se hvad der er galt med det lille pus. Den bløder lidt fra hovedet, men ellers ingen synlige tegn, andet end at den er afkræftet. 1812 bliver kontaktet, og en lokal jæger kommer forholdsvis hurtigt forbi for at tjekke tilstanden. Han mener at det er en hund der har haft fat i den, da en ræv ville se anderledes ud, og at den på ingen måde ville have ladet kiddet ligge. Det er ikke umiddelbart skaderne der er skyld i at den ikke er flygtet, men derimod dehydrering.

Heldigvis har vi en fantastisk dyrlæge i nærheden som staks kommer springende, og hun ser også tydeligt dehydreringen hos den lille. Men også at det er vigtigt at få skaderne efter hundebidet tilset. For hun mener også at det er en strejfende hund der har haft fat i den lille.

Afsted til drop, og derefter afsted på en dyreklinik. Mange vil nok tænke at det er meget at sætte igang for et råkid, men et væsen er et væsen, og det er aldrig ok at skulle igennem smerter eller andet på den måde. Vildbestanden skal selvfølgelig passes i forhold til omgivelserne, men det er ikke ved at lade løse hunde skambide kid.

Det viser sig dog desværre hurtigt, at selvom den viser tydeligt bedringer efter droppet, så er kæben flækket, så den vil have svært ved at klarer sig i naturen. Den lille fik fred.

Vi var ellers helt parate til at bruge et par måneder, eller hvor meget det ville kræve for at få den lille på højkant igen. Vi har jo haven og omgivelserne, modet og viljen til at hjælpe det lille kræ, men sådan skulle det ikke være. Min datter var ellers helt klar med en kasse og tæppe på værelset, og klar til at give sutteflaske hver tredje time 🙂

Men bedst af alt ville være, hvis man som hundeejer i et skovområde lige tænker sig om en ekstra gang inden man lader sin hund strejfe vildt, især i denne tid, hvor der er mange dyreunger.