Kategoriarkiv: selvforsyning

Mistbænke DIY

For dem der også følger projektet med vores hus i Sverige, så ved I, at der er blevet skiftet vinduer i hele hytten. Vinduerne fejlede egentlig ikke andet, end at isoleringsevnen var for svag, i forhold til, at vi gerne vil kunne bruge huset hele året, uden at skulle tænke over hvor meget vi fyrer op. Så nu er de gamle vinduer kommet med her hjem, og halvdelen er forvandlet til mistbænke, vi skal jo nødigt smide noget ud der har masser af værdi tilbage.
En mistbænk, drivbænk, varme bænk, kært barn mange navne, er i bund og grund et bed til at drive afgrøder frem tidligt og hurtigere.

Mange bygger mistbænke der kan flyttes, og dem vil jeg også bygge nogle af, men disse to skal stå permanent på siden af terrassen. Den side af huset har været svært at få noget til at gro, da der er sol det meste af dagen og meget tørt, da terrænet skråner, så det er perfekt til mistbænke. 

Græs kan gro alle vegne, men her har jeg lagt de gamle vinduer ud, så jeg kan se hvordan det evt. ville se ud.

Så er det bare at grave græstørvene af..

Jeg har en god ven med en gravemaskine, som kom og hjalp med det sidste.

Så er det med at se hvad der kan lade sig gøre. Ruderne er dobbelte, så de bliver skilt ad, og de inderste ruder bliver l gemt til et andet projekt sammen med rammerne. 

Jeg har valgt at købe nyt træ denne gang, da jeg gerne vil have dem ens, men dette er ellers netop et projekt, som vil være oplagt at bruge genbrugstræ.

Et skellet af lægter, så ruderne kommer til at ligge skråt. Det giver det største udbytte af vinduesfladen til at varme bænken op.

 Ruderne kommer til at ligge, så vandet løber af. De kan åbnes separat, med beslag sat på i toppen.  To ens bænke, der nu mangler beklædning og maling. De skal dog lige stilles på plads først, da de bliver noget besværlige at flytte når de er samlet.

 Første indtryk når de står på deres plads.

så beklædning på alle sider, malet udvendigt med træbeskyttelse, og sat på plads. Så kan krydderurter og forspirede grøntsager holde på varmen, selv i de kolde forårsmåneder.

Som så mange andre projekter, så har dette også udviklet sig, så efter et par havebesøg og kurser i spiselige stauder, bliver et lille stykke af haven rundt om disse mistbænke nu indhegnet til krydderurtehave, men det kommer i et andet indlæg 🙂

Familien And flytter ind

Efter sidste års tomme periode uden høns, er flokken ved at være godt oppe i antal igen. Pt er der 21 høns og kyllinger, og mon ikke der er en hane imellem det første kuld, til at holde styr på alle damerne. Vi har fået 3 hold kyllinger i år, men da damerne blev ved med at skrukke, fik den ene lov til at ruge andeæg ud for en god nabo. Det blev til 4 små ællinger, hvoraf 2 desværre ikke var stærke nok til at overleve, men 2 sunde ællinger går i dag sammen med hønemor og gokker rundt.

Hun vogter dem stramt, og trods en mindre sprogbarriere, forstår de faktisk hinanden helt fint .

MEN… Min mand synes faktisk at de små totter er så søde, at han mener vi også skal have ænder herhjemme! Der skal jo intet til at overtale mig til sådan et projekt, så mig af sti af sted efter 5 moskusænder på 6 uger 🙂 Mit eneste krav var, at hvis vi en dag slagter, så vil familien spise dem, og det gik de med på. Det er jo det samme med hønsene, og mange tænker at de jo er kæledyr. Men har man bare en lille plads i hjertet til dyrevelfærd, så er det i mine øjne fuldstændig misforstået. Ja vores høns og nu ænder er kæle og nyttedyr. De har det fantastisk her hos os, og ender de på middagsbordet, så er det med en bevisthed om, at der bliver serveret et dyr som har haft et dejligt liv. Hvor mange kan med god samvittighed sige det samme når de sætter tænderne i en kylling fra supermarkedet? Selv en økologisk kylling har ikke haft det gode,  frie og lange liv, som vores dyr har herhjemme. Så punktum, spis med god samvittighed. Her ankommer de til haven. Ænder er i den grad et flok-dyr, så de følges hele tiden ad alle 5.  Ænder skal jo bruge vand hele tiden, så indtil de får et permanent andebad, så er de yderst tilfredse med at pjaske rundt i den midlertidige andedam.

Ænderne og hønsene har hver deres bolig, og indtil alle indhegninger er på plads, lever de livet sammen uden problemer.
Her er en lille video med en morgenhilsen fra haven,  der er nu dejligt liv når man kalder på dem alle 🙂

Kan ikke få nok af ramsløg !

RAMSLØG.. er en krydderurt/løgplante, som inden for de sidste år er blevet rigtig populær, især efter stenalderkost og palæo slog igennem, og mange har fået øjnene op for, hvormange vidunderlige resourcer og ingredienser vi kan hente lige ude i haven, eller på en vidunderlig tur i skoven.

Her er et skønt billede fra skoven i nærheden af hvor vi bor, men til næste år skulle jeg gerne kunne hente en ordentlig portion lige ned i baghaven, hvor min “skovhave” er ved at tage form. Der kommer snart et indlæg om tilblivelsen af denne del af haven 🙂

OBS: lige nu er der også tulipaner og liljekonvaller på vej op af jorden, og disse kan let forveksles med ramsløg. Liljekonvaller er giftige, så vær sikker på at det er den rigtige plante inden den spises. Det sikreste tegn er, at dufte til planten. Dufter den af hvidløg er det den rette..

Dagens tur i skoven gav 500 g ramsløg, hvilket måske ikke lyder af meget, men det er faktisk en ordentlig omgang. Ramsløg kan bruges til rigtig mange ting. Smagen er henad hvidløg, over purløg, men meget mild i smagen. De indeholder gode vitaminer og er en skøn smagsgiver i mange retter. Jeg bruger dem rå i salat når de her i april/maj har højsæson, men denne portion har jeg valgt at forarbejde, så der er nok ramsløg til et par måneder endnu 🙂

Så jeg laver: 450 g ramsløgssmør, 3 dl ramsløgsalt og 5 glas ramsløgspesto 🙂

Til ramsløgssmør brugte jeg almindelig økologisk smørbar med salt, og to store bundter ramsløg. Mange bruger “rigtig” smør, men da vi til dagligt bruger blandingsprodukt, er det også det jeg har valgt at bruge. Spar ikke på ramsløg, og hvis man virkelig er til smagen af hvidløg, så kan der sagtens tilføres et par fed rå hvidløg også.

Tag smøret ud så det får stuetemperatur, hak ramsløg med lidt salt (jeg bruger en stavblender med stor skål) og bland det hele sammen.

Når det hele er blandet godt sammen kan det komme i beholdere og ind i køleskabet for at stivne igen, men jeg vælger faktisk ofte at fryse smørret ned i en isterningbakke.

Efter 20 minutter i fryseren kan smørterningerne tages op og puttes i poser, så er det meget nemmere blot at tage en terning op pr. person, eller anrette dem på en tallerken, istedet for at skulle bruge en hel pakke ad gangen.

Ramsløgssalt er lige så nemt at lave. Jeg bruger kun himalayasalt, og det er meget rusrikt i strukturen, så det får en omgang i blenderen sammen med en stor håndfuld ramsløg pr. dl salt.

Når det er blandet godt sammen, skal det tørres. Hvis det kommes direkte på glas, er holdbarheden meget kort. Derfor skal saltet fordels på en bageplade i et tyndt lag, og bages i ovnen ved 50 grader nogle timer.

Når saltet er helt tørt, eller rettere det knuste ramsløg, kan saltet kommes i glas til opbevaring.

Ramsløgspesto : Dejlig mild pesto, som både er sund, nem og  indeholder mange gode vitaminer, mineraler, fedtstoffer og god smag. Man kan brugeramsløg istedet for basilikum i en helt almindelig pesto, men jeg har her en anden udgave som jeg er er glad for at bruge. Den er meget simpelt og enkel, og hvis jeg så efterfølgende vælger at bruge pesto til fx frisk pasta, tilsætter jeg ekstra hvidløg, parmesan eller anden ost, eller andre former for ristede nødder for at fremhæve smagen.Jeg bruger som udgangspunkt en mandel pr. ramsløgsblad, her til 4 glas pesto brugte jeg 300 g ramsløg og 200 g mandler, 1 citron, salt og rapsolie. Det er meget en smagssag, så prøv jer frem. Jeg foretrækker mandler, da de er meget milde i smagen, og meget børnevenlige, men for det meste tilsætter jeg ekstra ingredienser alt efter hvad jeg skal bruge pestoen til. Så man kan vel kalde denne pesto for en basis pesto.

Når ramsløg, mandler, citronsaft og salt er godt bendet sammen, tilsætter jeg kun en smugle rapsolie. Jeg er ikke vild med en pesto som svømmer i olie, men er man til den variant tilsætter man bare mere, til en almindelig pesto  ville denne opskrift skrive 2 dl olie. Normalt foretrækker mange olivenolie, men jeg synes den smager for meget igennem, og kan give en bitter smag til pestoen, så derfor foretrækker jeg rapsolie.

Så her er det endelig resultat, det tog 1 time inkl. frysning at lave (3 timer for salt, men det passede sig selv i ovnen)

4 glas ramsløgspesto, hvoraf tre kom i fryseren, 2 store glas salt, og 28 smørterninger.

 

Kæmpe hindbær

Årets hindbærhøst i haven er helt ubeskrivelig. For det første er der vild mange hindbær på buskene, og for det andet er de næsten unaturligt store. 

Hindbærbedet er først anlagt for tre år siden, så buskene har lige brugt nogle år på at sætte ordentligt rodnet, og det må man da sige de har nu. Og så er det vigtigste nok at bedet under bærbuskene er dækket med hampetrøelse, og et af hønsenes yndligssted at ligge og sandbade. Så de er gødet helt naturligt hele året, og det høster vi så frugten af nu 🙂

Mine egne æggebakker til mit stalddørssalg

Planen med alle mine høns har hele tiden været æg og slagtekyllinger til eget forbrug, men som projektet har taget form,  – og det jo griber om sig, så har jeg nu mange flere æg end vi selv kan bruge. Jeg har længe solgt til familie og naboer, men selvom det er i de små mængder, så skal alle regler jo overholdes.

Det er ikke tilladt at tage æggebakker retur når man sælger som gårdbutik eller det der kaldes stalddørssalg, også selvom det ikke er erhverv. Det skyldes spredning og risiko for fx. salmonella og andre bakterier, så det med at genbruge æggebakker er et no-go, så jeg har søgt forskellige muligheder. Der er selvfølgelig de traditionelle i presset pap/papir, men jeg har fundet disse i plastik, som kan vaskes i opvaskemaskinen på 60 grader 🙂 Så de kan genbruges og vi sparer på resurserne.

IMG_2033
De sælges som “legesæt” til at bygge tårne med mm, og i forretninger med æg i, men jeg skal bare bruge dem til alle mine æg 🙂

MEN – der står SKABEÆG -? på, og det kan jeg altså ikke lægge navn til, så der skulle en forskønnelse til. Jeg forsøgte uden held at få mærkerne af, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, så jeg endte ud i at sprøjtemale den øverste del sort, og bevare den nederste farve, da de alle er i friske stærke farver.

IMG_2375
Lidt af et projekt, da der er over 70 bakker, men de bliver rigtig flotte 🙂
Det er lidt i etapper, da de jo skal tørre undervejs
Det er lidt i etapper, da de jo skal tørre undervejs
IMG_2405
Ca halvvejs
FullSizeRender
Så er det bare at fylde bakkerne med alle mine æg, og sætte et lille skilt på 🙂 Det er en beskrivelse af mine høns, og hvad det er man køber.
FullSizeRender-1
Bla. står der at jeg har en masse forskellige racer, så æggene er både i forskellige farver og størrelser.

FullSizeRender-2

FullSizeRender-3
Sidste forår lavede jeg dette lille skab til indkørslen, hvor mine æg kan stå til dem der kommer og køber 🙂 så skulle du komme forbi og der er æg, er du velkommen til at købe en bakke, blot husk at jeg gerne vil have bakkerne retur, så de kan fyldes igen.

Så er det tid til at så chili´erne!

Det virker som om det er lige lovligt tidligt for nogle, allerede for sent for andre, men det er faktisk lige nu at chili-frøene skal i jorden. De er langt tid om at spire, så hvis planterne skal nå at få ordentligt fat  er det en rigtig god ide at spire dem inden døre nu.
Jeg har taget frø fra sidste års planter, som har overvintret og tørret inde.
Jeg spirede de første Chili-frø for 14 dage siden, og i dag er det tomaterne der skal i jorden. Der er faktisk en del planter der allerede nu kan forspirres, men det skal være de langtsomtvoksende, som fx. chili, tomat, peber, artiskok, og mange sommerblomster og stauder. Jeg forspirre dog ikke sommerblomster, da jeg hellere vil så dem på plantestedet, men det er jo smag og behag.    

Jeg blander selv min såjord, af muldfjord fra køkkenhaven, sand, lidt hønsemøj. Har jeg lidt smulder fra vores træpiller er de også rigtig gode til at skabe luftig jord. Det er selvfølgelig også helt fint med de poser med prikle/så jord der er på markedet, jeg vil dog bare gerne vide hvad jeg præcis planter mine planter i 🙂

 

Jeg opbevarer frø i kaffefiltre, da de så holdes både tørre og ikke indelukket. Det er vigtigt at frøene ikke er fugtige, da de ellers vil rådne eller hvis de er meget våde begynder at spirer. (beklager stavefejl, det går noglegange stærk når mange frø skal tørres)

 

Jeg bruger forholdsvis store potter til at forspirre i, så de ikke skal omplantes for mange gange. Det skyldes primært at jeg har pladsen til at opbevarer dem på, og at der er lidt mindre arbejde i det 🙂 De bliver oftes kun omplantet en gang inden de bliver endelig plantet

 

IMG_2276
I dag tittede de første små spirer frem 🙂
Så får i også lige et billede med af de sidste gulerødder jeg har gravet op i køkkenhaven, så jorden kan gøres klar til at gødes til denne sæsons afgrøder. Det er vinter-gulerødder, og har fint kunne klare frosten denne vinter.

 

 

Turkise æg :-)

I marts købte jeg en omgang blandede rugeæg, som alle blev til små fine kyllinger. Deriblandt var en raceren Araucana, som er kendt for den specielle farve på deres æg. Og i går kom så det første æg fra den flotte dame 🙂

Beklager billedkvaliteten, har en skruk der vogter æggene meget standhaftigt, som jeg skal fjerne æggene fra hver dag 🙂

 


Min araucana er den grå skønhed i venstre side. Det er efterhånden en meget broget flok jeg har fået samlet mig, men der er ro og fredelighed i “Hogsmeade”, hvor vores lille Silkehane vogter over 17 hønsedamer af forskellige racer. Den brun/hvide i forgrunden er en høne af egen avl i år, og hun er en blanding af den traditionelle Isa Brown, og vores silkehane, så en rigtig fin fjerdragt og en skønt sind, og små æg, der dog er brune istedet for de normale hvide for silkehøns.

Det er efterhånden en broget skare af æg vi henter hver dag, og de smager stadig skønt 🙂

Efterår = hyggetid

Hver årstid har sin charme, men for mig er efteråret indbegrebet af hygge. Blæsten rusker udenfor og der er ild i brændeovnen. Morgenturen med hunden har hver dag sin glød, hvor der for nogle dage siden var tæt tåge i skoven, mens solen stod op over søen, mens der i dag er vindstille og klart vejr.

I dag, hvor efterårsferen for alvor er startet, er der ikke en vind der rør sig uden for. I går på turen i skoven var det også vidunderligt at være ude, og det er jo en fryd i ferietiden at ungerne er med ude og opleve alt forandre sig. De er nu begge rigtig gode til at ville med ud at lufte hunden, og nyder at klatre på stammer og finde magiske dyr i skoven.FullSizeRender-5FullSizeRender-3For mig er det også vigtigt at få efteråets farver og stemninger med ind i huset, så ud over de mange stearinlys der ofte er tændt, så er der en masse skønne ting i haven og skoven, som kan pynte her i efteråret. Der skal ikke så meget til, og det er nemt at fylde på i løbet af efteråret, når ungerne finder kogler, grene, mos eller andet i skoven/haven, som kan pynte iblandt alt det andet.

IMG_0994FullSizeRender-4

Og sidst, men bestemt ikke mindst, så er der stadig en masse grøntsager at hente i køkkenhaven. Det nyder både vi og hønsene/kaninen godt af langt ind i vinteren 🙂 

DIY – vintage planteskilte

Sidste år lavede jeg planteskilte til køkkenhaven af massivt træ, malet med akrylmaling og derpå lakeret. Selve skiltene holder som sådan fint nok, men de er for små til at give mig det overblik jeg gerne vil have i køkkenhaven, og for små til at blive monteret fast nok på pinde. Så jeg måtte igang igen med at lave en mere permanet løsning, så jeg ikke behøver at lave nye skilte hvert år. Jeg bruger trods alt ca. 65 skilte, så det er noget nemmere at kunne genbruge skiltene hvert år 🙂

Vi bygger og bygger, så en rest plade er altid til at få fat i 🙂 Jeg har skåret stykkerne ud i 6 X 8 cm, så de er store nok til at få øje på, men små nok til ikke at tage fokus fra mine planter

 

Alle kanter slibes glatte

 

Det tager lidt tid, men med hjælp fra min datter, tog det os lidt over en time at slibe alle 70 skilte lavet i denne omgang.

 

Derpå males de hvide eller en anden farve. Jeg brugte træbeskyttelse, men det meste maling kan benyttes, da de larkeres til sidst, og derfor ikke bliver ødelagt af vind og vejr.

 

Så skal de pyntes, og jeg har valgt at mine skal have et vintage-udtryk, og gerne se lidt gamle ud. Jeg har valgt to forskellige servietter til at danne mønster. De klippes i passende stykker, og monteres med fortyndet lim. Jeg brugte alm. skolelim, men trælim, decoupage lim eller lign kan sagtens bruges

 

Først et lag maling på træet, derefter servietten (kun det yderste lag, de fleste servietter har tre lag) og så et lag maling ovenpå.

 

Inden limen tørre, så river jeg kanterne af, så de får et slidt look. Det er blot en effekt, som jeg godt kan lide til disse skilte, men kan også sagtens lade hele servietten sidde.

 

Når hele kanten er revet af, ser de fx således ud.
Alle skilte får et unikt look, men passer stadig sammen. Her er nogle af dem til min egen have. Når limen er gennemtør, så skriver jeg med en posca-tusch den tekst der skal være. Nogle ting er bare betegnet med navn, andre med sort og størrelse. Da jeg fx har 6 forskellige tomatsorter, vil jeg jo gerne vide hvilken der står hvor.
Til sidst får bade forside og bagside en gang skibslak. Det er en meget hård lak, jeg har ikke forsøgt med andre, men så længe de lukker helt, kan de vel bruges.

 

Nu er der meget større overskuelighed over krydderurterne 🙂
Med en limpistol har jeg monteret flade bambuspinde på 30 cm på bagsiden.

Så er det spændende om jeg bliver så tilfredse med dem, at de skal bruges igen til næste år. Ellers bliver det vist ikke et problem at sælge dem, da jeg allerede har fået bestillinger på de første 25 skilte 🙂