low poo, no poo, no go?

Hvad i alverden er low poo, no poo?

For mange (læs 17) år siden havde jeg en periode hvor jeg ikke vaskede mit hår, havde læst at det så ville blive selv-rensende, men det er vist ikke helt så simpelt, og så alligevel…

Som teenager har jeg også søbet mig selv ind i alverdens duftende shampooer, deodoranter og parfumer, og dengang havde man vel nok en forventning om, at jo mere man duftede af sæbe, jo renere var man, men man bliver jo heldigvis klogere med alderen 😉

Da jeg gik på barsel med mit andet barn, startede jeg en webshop op, med naturlige og økologiske plejeprodukter. Jeg ville gerne sætte mig ind i de forskellige virkestoffer der bliver puttet i produkterne, da jeg ville det bedste for mine egne børn. Det er en jungle jeg aldrig bliver klog på, og det vil altid undre mig, at der skal minimum 15 forskellige virkestoffer til at lave en bodyshampoo, selvom den siges at være bæredygtig og økologisk.

Men behøver man virkelig sæbe? No poo er et udtryk for slet ikke at bruge shampoo, og low poo er, som det fremgår, et minimal forbrug af shampoo. Der er nok ingen der vil tilbage til den tid hvor man gik rundt og lugtede, brugte parykker for at skjule det urene hår, og hygiejnestandartet bare var alt for lav, men hvad med det naturlig forsvar kroppen har. Vi har naturlige bakterier på kroppen, og et naturligt lag fedt, som faktisk beskytter. Ved at vaske sig med sæbe hyppigt, bliver disse naturlige beskyttelseslag ødelagt, og man er mere modtagelig overfor bumser og tør hud.

Men hvad så med det hår…. Jeg har været igennem perioder hvor jeg har vasket hår i æg, rugmel, lunken vand, sovet med olier i håret, brugt citron som balsam, og alverdens andre ting, og alt sammen med brugbare resultater, men først da jeg faldt over det marokkanske sæbe-ler Rasul, har jeg fundet et produkt som lever fuldt op til mine forventninger.

Den måde jeg bruger det er meget simpel: jeg opløser noget Rasul i lunken vand, så det bliver en tynd mudder. Det kommer jeg i fugtigt hår, og massere ind, ligesom jeg ville gøre med en almindelig shampoo. Der er jo ikke kemi eller konservering eller andet i, så det hverken skummer eller dufter, men det virker fantastisk. Jeg lader det sidde 2-3 minutter, hvorefter det skal skyldes godt ud. jeg har eftaring med at lunken vand er bedst. er vandet for koldt kan det virke lidt fedtet bag efter, er det for varmt, virker det tørt.

Rasul er tørret ler. Jeg synes den rå form er klart nemmest at arbejde med, men det fåes også i pulver.

Jeg slutter af med at skylle håret igennem med en blanding af økologisk æblecidereddike og vand. Nogle gange tilsætter jeg lidt naturlige æterisk olie for at det dufter lidt, men det kan også gøres ved at putte en dråbe eller to på børsten når jeg reder det yderste af håret, så kommer det ikke i kontakt med hovedbunden. 

Hvis du har et ønske om at skabe en naturlig balance i din hårbund, kan jeg kun anbefale det, men det kræver lidt arbejde. Hvis du er typen der vasker hår hver, hveranden dag, så skal den naturlige balance tilbage til hovedbunden, og det tager noget tid. Som tidligere skrevet, så danner vi fedt i hovedbunden som en naturlig beskyttelse, og vasker vi det væk hver dag, så vil kroppen naturligt danne mere og mere, og håret bliver hurtigt fedtet igen. Men ved langsomt at vænne håret til at få en sund balance igen, kan man med fordel lade der gå længere og længere tid imellem hårvask med sæbe. Det tog mig ca. 4 måneder før mit hår og hovedbund havde en sund balance uden tegn på hverken skel, kløe, eller hurtig fedtproduktion.

Jeg styler ikke selv mit hår, da det er langt og glat, og oftest er i en fletning eller hestehale, men skulle jeg finde på det, styler jeg med saltvand. Men andre der bruger samme metode med ikke at bruge kemi i håret, har jeg fået fortalt at især krøllet hår bliver meget nemmere at håndtere, da fedtlaget naturligt skaber flotte krøller når det får lov at arbejde, og jeg oplever selv meget mere fylde efter jeg ikke bruger shampoo mere.

Mistbænke DIY

For dem der også følger projektet med vores hus i Sverige, så ved I, at der er blevet skiftet vinduer i hele hytten. Vinduerne fejlede egentlig ikke andet, end at isoleringsevnen var for svag, i forhold til, at vi gerne vil kunne bruge huset hele året, uden at skulle tænke over hvor meget vi fyrer op. Så nu er de gamle vinduer kommet med her hjem, og halvdelen er forvandlet til mistbænke, vi skal jo nødigt smide noget ud der har masser af værdi tilbage.
En mistbænk, drivbænk, varme bænk, kært barn mange navne, er i bund og grund et bed til at drive afgrøder frem tidligt og hurtigere.

Mange bygger mistbænke der kan flyttes, og dem vil jeg også bygge nogle af, men disse to skal stå permanent på siden af terrassen. Den side af huset har været svært at få noget til at gro, da der er sol det meste af dagen og meget tørt, da terrænet skråner, så det er perfekt til mistbænke. 

Græs kan gro alle vegne, men her har jeg lagt de gamle vinduer ud, så jeg kan se hvordan det evt. ville se ud.

Så er det bare at grave græstørvene af..

Jeg har en god ven med en gravemaskine, som kom og hjalp med det sidste.

Så er det med at se hvad der kan lade sig gøre. Ruderne er dobbelte, så de bliver skilt ad, og de inderste ruder bliver l gemt til et andet projekt sammen med rammerne. 

Jeg har valgt at købe nyt træ denne gang, da jeg gerne vil have dem ens, men dette er ellers netop et projekt, som vil være oplagt at bruge genbrugstræ.

Et skellet af lægter, så ruderne kommer til at ligge skråt. Det giver det største udbytte af vinduesfladen til at varme bænken op.

 Ruderne kommer til at ligge, så vandet løber af. De kan åbnes separat, med beslag sat på i toppen.  To ens bænke, der nu mangler beklædning og maling. De skal dog lige stilles på plads først, da de bliver noget besværlige at flytte når de er samlet.

 Første indtryk når de står på deres plads.

så beklædning på alle sider, malet udvendigt med træbeskyttelse, og sat på plads. Så kan krydderurter og forspirede grøntsager holde på varmen, selv i de kolde forårsmåneder.

Som så mange andre projekter, så har dette også udviklet sig, så efter et par havebesøg og kurser i spiselige stauder, bliver et lille stykke af haven rundt om disse mistbænke nu indhegnet til krydderurtehave, men det kommer i et andet indlæg 🙂

Familien And flytter ind

Efter sidste års tomme periode uden høns, er flokken ved at være godt oppe i antal igen. Pt er der 21 høns og kyllinger, og mon ikke der er en hane imellem det første kuld, til at holde styr på alle damerne. Vi har fået 3 hold kyllinger i år, men da damerne blev ved med at skrukke, fik den ene lov til at ruge andeæg ud for en god nabo. Det blev til 4 små ællinger, hvoraf 2 desværre ikke var stærke nok til at overleve, men 2 sunde ællinger går i dag sammen med hønemor og gokker rundt.

Hun vogter dem stramt, og trods en mindre sprogbarriere, forstår de faktisk hinanden helt fint .

MEN… Min mand synes faktisk at de små totter er så søde, at han mener vi også skal have ænder herhjemme! Der skal jo intet til at overtale mig til sådan et projekt, så mig af sti af sted efter 5 moskusænder på 6 uger 🙂 Mit eneste krav var, at hvis vi en dag slagter, så vil familien spise dem, og det gik de med på. Det er jo det samme med hønsene, og mange tænker at de jo er kæledyr. Men har man bare en lille plads i hjertet til dyrevelfærd, så er det i mine øjne fuldstændig misforstået. Ja vores høns og nu ænder er kæle og nyttedyr. De har det fantastisk her hos os, og ender de på middagsbordet, så er det med en bevisthed om, at der bliver serveret et dyr som har haft et dejligt liv. Hvor mange kan med god samvittighed sige det samme når de sætter tænderne i en kylling fra supermarkedet? Selv en økologisk kylling har ikke haft det gode,  frie og lange liv, som vores dyr har herhjemme. Så punktum, spis med god samvittighed. Her ankommer de til haven. Ænder er i den grad et flok-dyr, så de følges hele tiden ad alle 5.  Ænder skal jo bruge vand hele tiden, så indtil de får et permanent andebad, så er de yderst tilfredse med at pjaske rundt i den midlertidige andedam.

Ænderne og hønsene har hver deres bolig, og indtil alle indhegninger er på plads, lever de livet sammen uden problemer.
Her er en lille video med en morgenhilsen fra haven,  der er nu dejligt liv når man kalder på dem alle 🙂

Ny kyllingefræser

Sidste år byggede jeg en kyllinge-fræser, som fungerede fint, når den bare ikke skulle flyttes, men den var ikke lige så gennemtænkt i forhold til at der jo skal nyt græs til, og den skal nemt kunne pakkes væk for vinteren, så jeg måtte bare starte forfra.

Efter en masse søgen og inspirationsbilleder på nettet, er jeg nået frem til denne trekantede model, som nemt skilles ad, og kan opbevares uden brug af meget plads til vinter. Og så er den super nem at bygge 🙂 Denne tog en eftermiddag at bygge. (malede om formiddagen) 

Jeg har taget to gamle plader vi havde liggende, og skåret i to lige store stykker, jeg valgte 100×40. De fik en gang træbeskyttelse, så de holder lidt længere.

6 lægter a 240 + 1 på 360 males også. De fire på 240 bruges på langsiderne. Der skal laves 2 firkanter på 100×240, som udgør siderne. Tanken er, at hele buret nemt kan skilles ad, så det kan pakkes væk når der ikke er kyllinger.

Her inspiseres den bageste side af vores hane, som i år har produceret 3 hold kyllinger.

Den forreste side får en låge der kan åbnes i begge ender. Den ene ende lukket, så der er et rum at have skjul i, den anden en stor luge med net, så de små kan lukkes ud i haven i dagtimerne.

Den store låge som kan åbnes seperat gør det også nemt at komme ind i hele buret, hvis der skal gøres rent eller fodres. Det er meget bevidst at jeg har valgt volierenet og ikke hønsenet, da det er noget svære at komme igennem, ved evt. små indbrudsjægere.

Den lukkede del har fået en løs bund i, så den er nem at tage ud og gøre rent, samt den er løftet fra jorden, så evt store mængder vand ikke gør huset ubeboeligt. Der er også en plade sat op mellem ude- og inde rummet, så der beskyttes for træk, og der bliver et godt læ.

Det er lidt svært at se for nettet, men hønsemor med 7 kyllinger har fundet sig fint til rette i huset.

… og så er det også rart at vide at man er i sikkerhed, med privat sikkerhedsvagt på den anden side af nette 🙂 

 

Skovhaven tager form

Bagest i vores have, nede ved siden af bål-terrassen, stod der 6 rækker grantræer langs hele grunden da vi flyttede ind. De blev faktisk meget hurtigt fældet, men så fik området bare lov til at stå og gro til indtil sidste sommer. Min mand fældede rigtig mange træer, mest små ranglede tynde elletræer og røn, for at skabe plads til min drøm om en skovhave.

August 2016

Sådan her så haven ud inden de overskydende træer blev fældet, ikke al for tæt, men et vildnis af især rønnebærtræer.
Inden udtyndningen. Det er svært at se hvor jeg vil hen, men lige nu er det en vild skovhave, og jeg vil gerne have en vild/tæmmet skovhave. Så derfor skal der lige tyndes rigtig godt ud i små selvsåede træer.
Skønt med hjælpere i alle størrelser..
Det er nemt at få børnene til at hjælpe når bålet er tændt, der er ikke noget som det at måtte brænde en masse af, der kan drage 🙂
Tre dage senere er hele skovbunden gennemgået for vildskud, og kun de planter som jeg vil beholde er tilbage.
Så skal skoven have lov at stå til foråret, så hvor næste skridt skal tages 🙂
De røde ribs er nu samlet som en lille hæk ind mod bål-terrassen, så de kan nydes næste år siddende på terrasssen 🙂
Det ser godt nok tomt ud, men det skal nok blive rigtig godt!

Maj 2017

Igennem efteråret er der plantet og flyttet rundt på en masse planter i haven, så der nu er kommet en masse nyt i skovhaven. Det er nu begyndt at titte frem med de nye skud, så det er tid til næste skridt.

De ribs der blev flyttet sidste år, har nu fået godt fat, og vi glæder os til at nyde dem senere på året.
Der er nu plantet 8 forskellige spiselige løg, blandt andet ramsløg, slangeløg, vilde hvidløg, etageløg mm, som er kommet i overskud fra køkkenhaven.
Blandt planterne lavede min datter sidste år nogle stier ved at indramme dem med sten, og de danner nu rammerne for de permanente stier i haven.
Bålterassen skal være en naturlig del af skovhaven, så stien skal gå gennem bålpladsen
Med mange marksten, fiberdug og træstammer bliver stierne anlagt.
Min tanke var oprindeligt stenmel som i køkkenhaven, men min mand vil gerne forsøge med træflis, da det har en større harmoni med udtrykket, så nu forsøger vi. Jeg har været noget skeptisk da vi jo har en stor flok høns gående frit i haven, og jeg har en fornemmelse af at træflis vil ligge alle andre steder end i bedene når de har været forbi.
vi er helt obs på flis på en bålplads, og har lagt fliser under selve bålfadet. derudover går man jo aldrig fra åben ild 🙂
Allerede ved de første meter der er lagt, er jeg begejstret over udtrykket 🙂

Så nu ser haven sådan ud i morgenlyset 🙂

på den anden side af bålterrassen skal skovhaven fortsætte, det er et af sommerens projekter 🙂

Kan ikke få nok af ramsløg !

RAMSLØG.. er en krydderurt/løgplante, som inden for de sidste år er blevet rigtig populær, især efter stenalderkost og palæo slog igennem, og mange har fået øjnene op for, hvormange vidunderlige resourcer og ingredienser vi kan hente lige ude i haven, eller på en vidunderlig tur i skoven.

Her er et skønt billede fra skoven i nærheden af hvor vi bor, men til næste år skulle jeg gerne kunne hente en ordentlig portion lige ned i baghaven, hvor min “skovhave” er ved at tage form. Der kommer snart et indlæg om tilblivelsen af denne del af haven 🙂

OBS: lige nu er der også tulipaner og liljekonvaller på vej op af jorden, og disse kan let forveksles med ramsløg. Liljekonvaller er giftige, så vær sikker på at det er den rigtige plante inden den spises. Det sikreste tegn er, at dufte til planten. Dufter den af hvidløg er det den rette..

Dagens tur i skoven gav 500 g ramsløg, hvilket måske ikke lyder af meget, men det er faktisk en ordentlig omgang. Ramsløg kan bruges til rigtig mange ting. Smagen er henad hvidløg, over purløg, men meget mild i smagen. De indeholder gode vitaminer og er en skøn smagsgiver i mange retter. Jeg bruger dem rå i salat når de her i april/maj har højsæson, men denne portion har jeg valgt at forarbejde, så der er nok ramsløg til et par måneder endnu 🙂

Så jeg laver: 450 g ramsløgssmør, 3 dl ramsløgsalt og 5 glas ramsløgspesto 🙂

Til ramsløgssmør brugte jeg almindelig økologisk smørbar med salt, og to store bundter ramsløg. Mange bruger “rigtig” smør, men da vi til dagligt bruger blandingsprodukt, er det også det jeg har valgt at bruge. Spar ikke på ramsløg, og hvis man virkelig er til smagen af hvidløg, så kan der sagtens tilføres et par fed rå hvidløg også.

Tag smøret ud så det får stuetemperatur, hak ramsløg med lidt salt (jeg bruger en stavblender med stor skål) og bland det hele sammen.

Når det hele er blandet godt sammen kan det komme i beholdere og ind i køleskabet for at stivne igen, men jeg vælger faktisk ofte at fryse smørret ned i en isterningbakke.

Efter 20 minutter i fryseren kan smørterningerne tages op og puttes i poser, så er det meget nemmere blot at tage en terning op pr. person, eller anrette dem på en tallerken, istedet for at skulle bruge en hel pakke ad gangen.

Ramsløgssalt er lige så nemt at lave. Jeg bruger kun himalayasalt, og det er meget rusrikt i strukturen, så det får en omgang i blenderen sammen med en stor håndfuld ramsløg pr. dl salt.

Når det er blandet godt sammen, skal det tørres. Hvis det kommes direkte på glas, er holdbarheden meget kort. Derfor skal saltet fordels på en bageplade i et tyndt lag, og bages i ovnen ved 50 grader nogle timer.

Når saltet er helt tørt, eller rettere det knuste ramsløg, kan saltet kommes i glas til opbevaring.

Ramsløgspesto : Dejlig mild pesto, som både er sund, nem og  indeholder mange gode vitaminer, mineraler, fedtstoffer og god smag. Man kan brugeramsløg istedet for basilikum i en helt almindelig pesto, men jeg har her en anden udgave som jeg er er glad for at bruge. Den er meget simpelt og enkel, og hvis jeg så efterfølgende vælger at bruge pesto til fx frisk pasta, tilsætter jeg ekstra hvidløg, parmesan eller anden ost, eller andre former for ristede nødder for at fremhæve smagen.Jeg bruger som udgangspunkt en mandel pr. ramsløgsblad, her til 4 glas pesto brugte jeg 300 g ramsløg og 200 g mandler, 1 citron, salt og rapsolie. Det er meget en smagssag, så prøv jer frem. Jeg foretrækker mandler, da de er meget milde i smagen, og meget børnevenlige, men for det meste tilsætter jeg ekstra ingredienser alt efter hvad jeg skal bruge pestoen til. Så man kan vel kalde denne pesto for en basis pesto.

Når ramsløg, mandler, citronsaft og salt er godt bendet sammen, tilsætter jeg kun en smugle rapsolie. Jeg er ikke vild med en pesto som svømmer i olie, men er man til den variant tilsætter man bare mere, til en almindelig pesto  ville denne opskrift skrive 2 dl olie. Normalt foretrækker mange olivenolie, men jeg synes den smager for meget igennem, og kan give en bitter smag til pestoen, så derfor foretrækker jeg rapsolie.

Så her er det endelig resultat, det tog 1 time inkl. frysning at lave (3 timer for salt, men det passede sig selv i ovnen)

4 glas ramsløgspesto, hvoraf tre kom i fryseren, 2 store glas salt, og 28 smørterninger.

 

Hjemmelavet mælkebøttesirup

Vi plejer egentlig ikke at have så mange mælkebøtter i haven, men i år bugner græsplænen af den egentlig kønne gule blomst. Den får dog ikke lov at stå til de begynder at smide frø, men da jeg godt kan lide tanken om at bruge de råvarer som naturen nu giver os, fandt jeg en opskrift på mælkebøttesirup.

Det er meget simpelt, og smager faktisk rigtig godt, især i en lemonade 🙂


Opskrift:

400 g mælkebøttehoveder

200 g økologisk rørsukker

2 økologiske citroner

2 liter vand

Mynte (kan sagtens undlades)

Kom mælkebøtterne i vandet, og kog dem 10 minutter. Derefter kommes sikker og citron ved, og det hele koges ca. 20 minutter. Derefter sies det hele, så kun væsken er tilbage. Jeg bruger først et almindelig dørslag, og derefter sies det igennem et viskestykke eller en stofble.

Siruppen koges nu i ca 1 1/2 time, og du kan teste detved at tage en lille ske med sirup og hælde det i kold vand.   

Nogle koger mynten med, jeg valgte istedet at putte en gren ned i hver flaske færdig sirup.

prøv at bland ca. 1 dl sirup, 1 liter danskvand, mynteblade og evt frisk citron til en lemonade

 

dejlig frisk mælkebøtte-lemonade

 

FRIE høns! <3

Så er det endelig blevet ophævet.. Forbudet mod at mine høns måtte komme ud i haven, og leve det frie liv, som de er skabt til!

Siden d. 14. november 2016 har alle som holder høns, hobbyavlere som industielle, skulle holde alle høns under fast tag, grundet risikoen for spredning for fugleinfluenza. Dvs at de ikke kunne gå frit rundt i den 125 m2 store hønsegård som de har været vandt til, da det ikke er muligt at overdække det hele med fast tag. Derfor var den eneste løsning herhjemme, at få tømt drivhuset, og så måtte de alle flytte derind.

Sådan så det ud den 13. november 2016, hvor hønsene gjorde hvad de kunne for at sprede alle de sammenrevne blade 🙂

Det eneste jeg kunne gøre herhjemme var, at tømme det ellers vinterklare drivhus, og forvandle det til et hønsemekka, så godt det nu kan lade sig gøre.

Hampestrøelse på gulvet, mad hængt op, vand på varmeplade, kål hængt op til aktivering, og hvad der ellers skal til for at de små gokker kan få en værdig tilværelse i fangeskabet.

Sådan ser det så ud, når 15 ellers fritgående høns skal klemmes sammen på 10 m2…

Jeg ved jo godt at de stadig har det bedre end både burhøns og skrabehøns, men det var ikke det her der var min tanke da jeg skaffede mig høns, men det er jo med at gøre det bedste ud af det.

Men det er slut nu!!!

Nu ser drivhuset sådan ud, og er gjort klar til de første forspirrede krydderurter 🙂

 

Og sådan her ser frie høns ud =

Der er kun 9 tilbage, nogle er solgt undervejs, der var 4 haner hvoraf 3 er kommet til middag, og en enkelt høne blev syg (forkølelse) undervejs, og blev hurtigt aflivet, da de kår ikke var optimale hvis flere skulle blive syge, men nu hiver de frisk luft og grønne spirre til sig på højtryk 🙂

Velkommen efterår

img_4562Som jeg også skrev på denne tid sidste år, så er efteråret en vidunderlig tid. Lige nu er det jo nærmest sommer i vejret, 23.9 grader viste termometeret herhjemme igår, men kalenderen siger 10.september, så det er officielt efterår 🙂img_4564

Og dermed er blomsterne i haven ved at skifte farve, og jeg synes at krukker mm skal følge med. Jeg synes det er skønt at komme hjem og blive mødt af efterårets varme farver.

Her er lidt idéer til hvor nemt der er at skabe efterårsstemning. Rønnebær, krysantimum, lyng, kogler, græskar mm. img_4546img_4551img_4563img_4556

Det er også nu at stearinlysene bliver tændt om morgnen, da det er lidt mørkt når jeg står op, og igen om aftenen. Jeg ELSKER at have stearinlys tændt, det skaber en dejlig rolig stemning.

img_4567

FullSizeRender-4

 

Nemt plantebord af gamle traller

Jeg har været så heldig at tale mig til to gamle traller, som ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål. Traller er på mange måder ligeså populære at lave møbler af som europaller, men er for mig meget mere elegante og tidsløse.

Jeg har blot lagt dem på to bordben/bordbukke fra IKEA, hvor de koster kr 50,- stykket, så det er et meget billigt plantebord. Det smarte ved IKEA´s ben er, at der er støtter til både den øvertste plade samt den nederste. 

….om mit naturlige liv