Kategoriarkiv: godt til dyrene

Familien And flytter ind

Efter sidste års tomme periode uden høns, er flokken ved at være godt oppe i antal igen. Pt er der 21 høns og kyllinger, og mon ikke der er en hane imellem det første kuld, til at holde styr på alle damerne. Vi har fået 3 hold kyllinger i år, men da damerne blev ved med at skrukke, fik den ene lov til at ruge andeæg ud for en god nabo. Det blev til 4 små ællinger, hvoraf 2 desværre ikke var stærke nok til at overleve, men 2 sunde ællinger går i dag sammen med hønemor og gokker rundt.

Hun vogter dem stramt, og trods en mindre sprogbarriere, forstår de faktisk hinanden helt fint .

MEN… Min mand synes faktisk at de små totter er så søde, at han mener vi også skal have ænder herhjemme! Der skal jo intet til at overtale mig til sådan et projekt, så mig af sti af sted efter 5 moskusænder på 6 uger 🙂 Mit eneste krav var, at hvis vi en dag slagter, så vil familien spise dem, og det gik de med på. Det er jo det samme med hønsene, og mange tænker at de jo er kæledyr. Men har man bare en lille plads i hjertet til dyrevelfærd, så er det i mine øjne fuldstændig misforstået. Ja vores høns og nu ænder er kæle og nyttedyr. De har det fantastisk her hos os, og ender de på middagsbordet, så er det med en bevisthed om, at der bliver serveret et dyr som har haft et dejligt liv. Hvor mange kan med god samvittighed sige det samme når de sætter tænderne i en kylling fra supermarkedet? Selv en økologisk kylling har ikke haft det gode,  frie og lange liv, som vores dyr har herhjemme. Så punktum, spis med god samvittighed. Her ankommer de til haven. Ænder er i den grad et flok-dyr, så de følges hele tiden ad alle 5.  Ænder skal jo bruge vand hele tiden, så indtil de får et permanent andebad, så er de yderst tilfredse med at pjaske rundt i den midlertidige andedam.

Ænderne og hønsene har hver deres bolig, og indtil alle indhegninger er på plads, lever de livet sammen uden problemer.
Her er en lille video med en morgenhilsen fra haven,  der er nu dejligt liv når man kalder på dem alle 🙂

Ny kyllingefræser

Sidste år byggede jeg en kyllinge-fræser, som fungerede fint, når den bare ikke skulle flyttes, men den var ikke lige så gennemtænkt i forhold til at der jo skal nyt græs til, og den skal nemt kunne pakkes væk for vinteren, så jeg måtte bare starte forfra.

Efter en masse søgen og inspirationsbilleder på nettet, er jeg nået frem til denne trekantede model, som nemt skilles ad, og kan opbevares uden brug af meget plads til vinter. Og så er den super nem at bygge 🙂 Denne tog en eftermiddag at bygge. (malede om formiddagen) 

Jeg har taget to gamle plader vi havde liggende, og skåret i to lige store stykker, jeg valgte 100×40. De fik en gang træbeskyttelse, så de holder lidt længere.

6 lægter a 240 + 1 på 360 males også. De fire på 240 bruges på langsiderne. Der skal laves 2 firkanter på 100×240, som udgør siderne. Tanken er, at hele buret nemt kan skilles ad, så det kan pakkes væk når der ikke er kyllinger.

Her inspiseres den bageste side af vores hane, som i år har produceret 3 hold kyllinger.

Den forreste side får en låge der kan åbnes i begge ender. Den ene ende lukket, så der er et rum at have skjul i, den anden en stor luge med net, så de små kan lukkes ud i haven i dagtimerne.

Den store låge som kan åbnes seperat gør det også nemt at komme ind i hele buret, hvis der skal gøres rent eller fodres. Det er meget bevidst at jeg har valgt volierenet og ikke hønsenet, da det er noget svære at komme igennem, ved evt. små indbrudsjægere.

Den lukkede del har fået en løs bund i, så den er nem at tage ud og gøre rent, samt den er løftet fra jorden, så evt store mængder vand ikke gør huset ubeboeligt. Der er også en plade sat op mellem ude- og inde rummet, så der beskyttes for træk, og der bliver et godt læ.

Det er lidt svært at se for nettet, men hønsemor med 7 kyllinger har fundet sig fint til rette i huset.

… og så er det også rart at vide at man er i sikkerhed, med privat sikkerhedsvagt på den anden side af nette 🙂 

 

Ron og Ginny er flyttet ind :-)

I en weekend i Juni var vi på besøg i mine forældres sommerhus, og der rendte disse to skønheder rundt i området, og tiggede salatblade ved bordet. Det er to killinger fra vildkatte i området, som nogle sommerhusgæster har fodret, hvorefter de så ikke har været i huset i uger/måneder. Hvorvidt man bør fodre vildkatte er jo en diskussion for sig selv, men jeg er af den holdning, at hvis man begynder at fodre vildkatte, skal man påtage sig det fulde ansvar for dyret. Disse to meget tynde og skravlede eksemplarer er jo resultatet af forladte katte. Men de var jo heldige at vi lige kom forbi, for jeg kan da ikke lade de to skønheder tigge salatblade, så vi fangede dem ind og tog dem med hjem. Vi har selvfølgelig spurgt rundt i området om nogle savner dem, og ventet i halvanden måned med at få dem øretatoveret, kastreret/nautraliseret, vaccineret mm, men der er ingen der vil kendes ved dem, så nu bor de officielt hos os 🙂IMG_2345IMG_2351

De var meget tynde, sjuskede i pelsen og nervøse da vi fangede dem ind og skulle have dem med hjem i bilen, men allerede efter et kvarter, var de meget rolige og har siden vist meget tillid og tryghed.IMG_2349IMG_2353De er super glade for hinanden, og følges ad næsten hele tiden. Selv da de var hos dyrlægen var de søde at give dem samme bur, så de havde en fest 🙂
FullSizeRender IMG_2374

Som alle andre små banditter, så er det med at se sig for om man lukker en af dem inde i skuffen eller med i skoletasken.IMG_2382 IMG_2444
De er også begyndt at komme lidt ud og udforske området. De skulle jo gerne med tiden fange en masse mus og rotter, og de virker allerede meget dygtige til jagt 🙂

IMG_2448

IMG_2453

Jeg er ved at lægge fliser i baghaven, og de nyder at gå rundt i haven sammen med mig.

IMG_6748

En kyllingefræser må der til…

Efter første besøg af ræven i hønsegården, har den desværre været forbi adskillige gange, og for tre uger siden tog den desværre alt, så nu er jeg igang med en større barrikadering af hønsebyen. Der skal el  rundt om de 125 m2 lukket hønsegård, og de 1100 m2 have skal gennemses for smuthuller og indtrængningsmuligheder..

Det eneste jeg har tilbage er min skrukke silkehøne, som lå på 3 æg,  og en forvirret kylling på 4 uger, som løb rundt alene, så de kom i en lille hus tæt på vores hus. Men her var de heller ikke sikkert, ræven brød døren op, men de kunne heldigvis komme op på 1. sal, så her gik han forgæves.. Der kom så for 3 dage siden to små kyllinger ud af rugeæggene, og jeg tænkte at min lille bestand jo langsomt kunne vokse sig stor igen, men nej nej, en af gangen forsvandt de fra haven, denne gang mistænker jeg dog fugle, da vi har en masse krager, skader og andre store fugle i haven i øjeblikket.

Men alt i alt vil jeg helst ikke miste flere af mine skønne kælehøns, så nu har jeg bygget en hønsefræser / kyllingefræser, så de gerne skulle kunne være i fred, til de når en størrelse, hvor de ikke bliver taget af vildfuglene eller andre sultne dyr.

IMG_2360Den er bygget af rent resttræ, og træbeskyttelse, som vi alligevel altid har på lager. Det er overskuddet fra terrassen og lægter fra husbyggeriet, som jeg har reddet fra lossepladsen.IMG_2362

Tanken med en hønsefræser / kyllingefræser er, at den kan flyttes på frisk græs  med dages mellemrum, samtidig med at hønsene stadig er beskyttede og sikrede mod dumme ræve og andre rovdyr.

IMG_2370

Jeg har heldigvis en lille hjælper, som er god med en skruemaskine 🙂

IMG_2363

Jeg har desværre været uden min telefon, hvilket betyder at de billeder jeg havde af samlingen, er gået tabt, men jeg har nogle billeder af det samlede nye kyllingehus.

FullSizeRender

FullSizeRender-1 FullSizeRender-2

Her er plads til en hønemor, med ca 10 kyllinger, men kun til de første uger, så skal de gerne ned sammen med min forhåbentlig kommende store flok 🙂

(Dette  blog-indlæg er skrevet inden vi fik sat el-hegn op i Hogsmeade)

Endnu en udvidelse til “Hogsmeade”

Den tanke der startede det hele for få år siden, at jeg gerne ville have 4-5 have høns til husbehov, vokser vist mere end planen var 🙂 Da jeg skulle til at planlægge hønsehus og hønsegård, var det gennemrungende råd fra alle sider : “byg ikke for småt..” så jeg lyttede heldigvis, og byggede et fint stort hus (kan have 24 økologiske høns i huset, og derudover 2 kuld kyllinger i hvert deres lille gård). Jeg er nu oppe på 10 høns og 7 kyllinger og en skruk med flere på vej, 6 æg i rugemaskine, og derudover er der jo stadig de to kaniner, som også bor i byen.
De har 125 m2 tilsammen at boltre sig på, men der er ikke meget grønt tilbage i indhegningen, så nu skulle de have adgang til hele baghaven.

IMG_7420
Mellem rhododendronbedet og hønsegården, var der et bart stykke, som ikke rigtig kunne bruges til noget. Det er et stykke fyldt med skalderkål, så jeg har ikke lige haft mod på at plante en masse på det stykke.

Da jeg ikke har mod til at lade dyrene gå frit omkring (den ene kanin er ikke håndtam nok til at komme når vi kalder, og det hænder at der er løse hunde og ræve i området), så der skal en større indhegning til.

IMG_0985
På opfordring fra min mand, som ikke mener at vi kan have for meget udstyr, har jeg investeret i denne fræser/kultivator til hans Stihl Kombo-system, og jeg må sige, at det er den bedste investering i laaaang tid! Det kan være jeg laver et blog-indlæg om den alene en dag, da det giver uendelige muligheder i haven, selv højbedene i køkkenhaven kan den fræse 20-25 cm ned, uden problemer.
IMG_8680
Efter at græstørb var gravet af, tog det 15 minutter at løsne jorden i det nye bed, så det var klar til muld og nye planter

Planen var at hegnet skulle gå bag om bedet, så det ikke er så tydeligt at haven er indhegnet. Det er vigtigt for mig, at selvom haven er en brugshave til dyr, så skal det være pænt at kigge på, for ellers har jeg ikke selv lysten til at være der. Det samme gælder min køkkenhave og selve hønsegården og resten af haven. Det er ikke fordi det skal være pryd og total velholdt, men det skal se ordentligt ud.

IMG_7097
Jeg havde nogle rhododendron til overs fra et andet bed i forhaven, og havde 3-4 gamle hortensiaer der skulle flyttes, da de manglede plads, så hurtigt er bedet fyldt op. Min lille hjælper vander gerne de nye planter

For at bevare et naturligt udtryk i haven, bruger vi mange natursten, som heldigvis er nemme at få fat i.

IMG_3229
Tanken med udvidelsen er, at det skal være muligt at lukke høns og kaniner ud i baghaven, uden at de kommer ud på den store græsplæne og i forhaven. Denne låge får derfor en dobbeltfunktion, så den kan lukke hønsene ude af hønsegården når jeg skal gøre rent og muge ud (så jeg ikke skal se efter om der smutter en høne eller kanin ud når jeg køre ind og ud med trillebør) og resten af tiden give fri passage mellem haven og hønsegården.
IMG_6953
Her er lågen forbundet med døren til hønsegården, så der er fri passage
IMG_2959
.. og her er hønsene lukket ude i haven
IMG_9350
Så ser hønsene de nye omgivelser an 🙂
IMG_9356
På udflugt…
IMG_9358
“Dobby” fører an, han er en modig lille fyr
IMG_9362
Balder holder styr på tropperne. Han er heldigvis langt fra en jagthund, så de kan alle sammen hygge sig sammen 🙂

Jeg har ikke været ude og måle op, men det passer vel meget godt med 1000 m2 til de små kræ, så de har det da endnu mere fantastisk nu, og det er super hyggeligt at kunne se dem ud ad vinduet indefra, og at de lige kommer og tjekker når jeg luger ukrudt eller andet i haven 🙂

 

 

 

 

DIY nyt foderhus i “Hogsmeade”

I løbet af efteråret og vinteren, har området ned i hønsegården været noget mudret, og selvom hønsene er mere eller mindre ligeglade med at deres grønt bliver lagt på joden, så synes jeg at det var på tide at bygge et hus, hvor deres daglige rester og korn bliver lagt, uden at det i dårligt vejr bliver fyldt med mudder. Da “Dobby” og “Kræ”, vores to kaniner jo også er indbyggere i “Hogsmeade”, ville jeg gerne have ders hø op fra jorden også, så det skulle der også være plads til i det lille hus.

IMG_9206.JPG
Vi har en del træer på grunden, og når vi fælder, tynder ud eller beskære, så gemmer vi for det meste de største grene, så der tit nogle skønne bunker rundt omkring i haven at bruge.
IMG_9205.JPG
Efter at have googlet en masse billeder af foderhuse, endte jeg ud i en mindre og lidt anderledes model af et foderhus, oprindeligt egnet til råvildt. Det er simpelt men stadig fint synes jeg, og det må jo også gerne være fint at se på samtidig i min lille hønseby.
IMG_9208.JPG
Jeg ville nu gerne at det havde været birketræ hele vejen igennem, men det var der ikke lige nok til, så det er blevet en blanding af birk, kirsebæg og bøg.
IMG_9209.JPG
For at der ikke ligger hø i hele hønsegården når de får nyt, så har jeg sat små pinde på toppen af huset, for at holde lidt på det.

 

IMG_9210.JPG
Det færdige resultat inden huset tages i brug. Taget og bunden er rest-træ fra byggeriet på huset, og det har fået et par gange træbeskyttelse i samme farver som nogle af husene i hønsegården 🙂
IMG_9212.JPG
Både høns og kaniner har taget godt imod huset, nu ligger der ikke nær så meget mad ud på jorden som før, og høet forbliver tørt længere.
IMG_9211.JPG
det er simpelthen så hyggeligt at se på dyrene når de får mad 🙂

 

 

 

 

Hjemmelavede hundekiks

Begyndte for noget tid siden at lave vores hundekiks selv, da det både er sundere og billigere, og ikke engang svært 🙂

Den opskrift jeg bruger mest, er en kombination af flere forskellige, men har forsøgt at give et bud her på, hvordan de evt kan laves. Vi fik pandekager i går, og jeg havde derfra 200 gram forskelligt kød til overs, som jo nemt kan blive til godbidder i dag til hundene.

IMG_7695-1.JPGIMG_7707.JPG
Æblerne er fra min svigerindes have, kødet som sagt en rest, æggene fra vores egne høns, og mel har vi som regel på lager 🙂

Start med at tænde ovnene på ca 220 grader

1.  – Skære æblerne i mindre stykker, og fjerne kærnehuset.
2. – kom æblerne i en gryde smmen med vandet, og kog æblerne bløde. Har du æblegrød liggende, kan man med fordel bruge ca. 1 1/2 dl af dette istedet (gerne usødet)
3. – Hak kødet fint i en blender eller minihakker og kom det i en skålIMG_7708.JPG
4. – Hvis  æblerne ikke er madæbler, skal de lige en gang i blenderen sammen med resterne af vandet for at blive en grødagtig masse (mine er spiseæbler)
5. det hele blandes sammen i skålen til en blød dejagtig konsistens.
IMG_7709.JPG

 

 

 

6. Dejen fordeles på 2 eller 3 bageplader med en dejskraber eller rulles ud mellem to lag bagepapir hvis det synes nemmere. Jeg vælger kun to plader, da jeg godt kan lide gufferne lidt tykke, men i mindre stykker istedet.

7. Bag nu pladerne (en af gangen) i ca. 10 minutter på 220 grader og tage dem ud af ovnen.

8. Nu er massen tilpads blød til at kunne skære i små stykker, og fast nok til at holde formen. Skær godbidderne ud i den ønskede størrelse. (man kan bruge udstikker hvis man ønsker figurer, resterne kan jo bruges som godbidder alligevel)IMG_7710.JPG

9. Bag nu de udskårne godbidder på en enkelt plade i ca en time ved 70 grader, til bidderne er hårde og tørre – voila!

IMG_7711.JPG

Velkommen til min nye blog!

Hej!!

… og velkommen til min nye blog!

Jeg har valgt at lukke min gamle blog ned, for at starte denne op istedet. Min nye blog kommer til at handle om de mange  ting der interessere mig, og inspirere mig i hverdagen, og jeg har valgt at kalde den “Fuldtidsmor… mit naturlige liv”. Det handler jo ikke om at være primitiv eller fanatisk når jeg nævner at leve naturligt. For mig handler det om at leve så meget som muligt i harmoni med mine værdier, og at gøre tingene så simple som muligt med god samvittighed. Det ville være fantastisk at være selvforsynende med så meget som muligt, men da vi fx ikke må have klovdyr her hvor vi bor, så kan det jo ikke lade sig gøre, og vi har heller ingen marker, så målet må være, at være det så meget som muligt 🙂
Jeg også tilhænger af at vejen fra jord til bord er så kort som muligt, så det jeg kan lave selv, dyrke selv, eller plukke hos naboer eller på gårde, det gør jeg. Vi laver selv saft, marmelade, sylter chilier, slagter høns osv. for så ved vi hvor tingene kommer fra, og at der ikke er noget i som ikke bør være der.
Som tidligere nævnt er jeg ikke hellig eller fanatisk, vi spiser også takeaway en gang imellem, spiser gerne på almindelig restauranter, spiser slik og chips og kager som alle andre, men jeg tror på, at hvis hovedbestanddelen af den kost vi får er uden unødige tilsætningsstoffer, så kan den også bedre rummer det vi ikke kan undgå.

Ud over min store passion for det naturlige mad, så holder jeg meget af at være kreativ. Jeg maler når tiden er der til det, og nogle af mine malerier kan ses på min hjemmeside (www.arendahl.dk ), men jeg bruger også gerne tiden på at bygge små møbler, store projekter, praktiske ting, restaurere, finde på og lave om. Mange af disse ting vil også være at finde på bloggen med tiden, både projekter jeg har lavet færdige, og nye jeg går i gang med 🙂

DYR! Ja de kommer også til at fylde lidt herinde. Vi har jo to store hunde, to søde katte, tre vilde kaniner og en masse høns og kyllinger! Dyrene fylder meget ihverdagen og især hønsene er til stor glæde i husholdningen. Jeg byggede selv hønsehuset og hønsegården i foråret, og køkkenhave sidste efterår, men dette skal der nok komme indlæg om 🙂

Til dem der har fulgt min tidligere bog-blog, så håber jeg at I vil følge med her i stedet, selvom bøgerne ikke kommer til at være i fokus.

Rigtig god læselyst, jeg håber i vil finde min blog interessant 🙂

IMG_7630.JPG