Tag-arkiv: Køkkenhave

Kan ikke få nok af ramsløg !

RAMSLØG.. er en krydderurt/løgplante, som inden for de sidste år er blevet rigtig populær, især efter stenalderkost og palæo slog igennem, og mange har fået øjnene op for, hvormange vidunderlige resourcer og ingredienser vi kan hente lige ude i haven, eller på en vidunderlig tur i skoven.

Her er et skønt billede fra skoven i nærheden af hvor vi bor, men til næste år skulle jeg gerne kunne hente en ordentlig portion lige ned i baghaven, hvor min “skovhave” er ved at tage form. Der kommer snart et indlæg om tilblivelsen af denne del af haven 🙂

OBS: lige nu er der også tulipaner og liljekonvaller på vej op af jorden, og disse kan let forveksles med ramsløg. Liljekonvaller er giftige, så vær sikker på at det er den rigtige plante inden den spises. Det sikreste tegn er, at dufte til planten. Dufter den af hvidløg er det den rette..

Dagens tur i skoven gav 500 g ramsløg, hvilket måske ikke lyder af meget, men det er faktisk en ordentlig omgang. Ramsløg kan bruges til rigtig mange ting. Smagen er henad hvidløg, over purløg, men meget mild i smagen. De indeholder gode vitaminer og er en skøn smagsgiver i mange retter. Jeg bruger dem rå i salat når de her i april/maj har højsæson, men denne portion har jeg valgt at forarbejde, så der er nok ramsløg til et par måneder endnu 🙂

Så jeg laver: 450 g ramsløgssmør, 3 dl ramsløgsalt og 5 glas ramsløgspesto 🙂

Til ramsløgssmør brugte jeg almindelig økologisk smørbar med salt, og to store bundter ramsløg. Mange bruger “rigtig” smør, men da vi til dagligt bruger blandingsprodukt, er det også det jeg har valgt at bruge. Spar ikke på ramsløg, og hvis man virkelig er til smagen af hvidløg, så kan der sagtens tilføres et par fed rå hvidløg også.

Tag smøret ud så det får stuetemperatur, hak ramsløg med lidt salt (jeg bruger en stavblender med stor skål) og bland det hele sammen.

Når det hele er blandet godt sammen kan det komme i beholdere og ind i køleskabet for at stivne igen, men jeg vælger faktisk ofte at fryse smørret ned i en isterningbakke.

Efter 20 minutter i fryseren kan smørterningerne tages op og puttes i poser, så er det meget nemmere blot at tage en terning op pr. person, eller anrette dem på en tallerken, istedet for at skulle bruge en hel pakke ad gangen.

Ramsløgssalt er lige så nemt at lave. Jeg bruger kun himalayasalt, og det er meget rusrikt i strukturen, så det får en omgang i blenderen sammen med en stor håndfuld ramsløg pr. dl salt.

Når det er blandet godt sammen, skal det tørres. Hvis det kommes direkte på glas, er holdbarheden meget kort. Derfor skal saltet fordels på en bageplade i et tyndt lag, og bages i ovnen ved 50 grader nogle timer.

Når saltet er helt tørt, eller rettere det knuste ramsløg, kan saltet kommes i glas til opbevaring.

Ramsløgspesto : Dejlig mild pesto, som både er sund, nem og  indeholder mange gode vitaminer, mineraler, fedtstoffer og god smag. Man kan brugeramsløg istedet for basilikum i en helt almindelig pesto, men jeg har her en anden udgave som jeg er er glad for at bruge. Den er meget simpelt og enkel, og hvis jeg så efterfølgende vælger at bruge pesto til fx frisk pasta, tilsætter jeg ekstra hvidløg, parmesan eller anden ost, eller andre former for ristede nødder for at fremhæve smagen.Jeg bruger som udgangspunkt en mandel pr. ramsløgsblad, her til 4 glas pesto brugte jeg 300 g ramsløg og 200 g mandler, 1 citron, salt og rapsolie. Det er meget en smagssag, så prøv jer frem. Jeg foretrækker mandler, da de er meget milde i smagen, og meget børnevenlige, men for det meste tilsætter jeg ekstra ingredienser alt efter hvad jeg skal bruge pestoen til. Så man kan vel kalde denne pesto for en basis pesto.

Når ramsløg, mandler, citronsaft og salt er godt bendet sammen, tilsætter jeg kun en smugle rapsolie. Jeg er ikke vild med en pesto som svømmer i olie, men er man til den variant tilsætter man bare mere, til en almindelig pesto  ville denne opskrift skrive 2 dl olie. Normalt foretrækker mange olivenolie, men jeg synes den smager for meget igennem, og kan give en bitter smag til pestoen, så derfor foretrækker jeg rapsolie.

Så her er det endelig resultat, det tog 1 time inkl. frysning at lave (3 timer for salt, men det passede sig selv i ovnen)

4 glas ramsløgspesto, hvoraf tre kom i fryseren, 2 store glas salt, og 28 smørterninger.

 

DIY – vintage planteskilte

Sidste år lavede jeg planteskilte til køkkenhaven af massivt træ, malet med akrylmaling og derpå lakeret. Selve skiltene holder som sådan fint nok, men de er for små til at give mig det overblik jeg gerne vil have i køkkenhaven, og for små til at blive monteret fast nok på pinde. Så jeg måtte igang igen med at lave en mere permanet løsning, så jeg ikke behøver at lave nye skilte hvert år. Jeg bruger trods alt ca. 65 skilte, så det er noget nemmere at kunne genbruge skiltene hvert år 🙂

Vi bygger og bygger, så en rest plade er altid til at få fat i 🙂 Jeg har skåret stykkerne ud i 6 X 8 cm, så de er store nok til at få øje på, men små nok til ikke at tage fokus fra mine planter

 

Alle kanter slibes glatte

 

Det tager lidt tid, men med hjælp fra min datter, tog det os lidt over en time at slibe alle 70 skilte lavet i denne omgang.

 

Derpå males de hvide eller en anden farve. Jeg brugte træbeskyttelse, men det meste maling kan benyttes, da de larkeres til sidst, og derfor ikke bliver ødelagt af vind og vejr.

 

Så skal de pyntes, og jeg har valgt at mine skal have et vintage-udtryk, og gerne se lidt gamle ud. Jeg har valgt to forskellige servietter til at danne mønster. De klippes i passende stykker, og monteres med fortyndet lim. Jeg brugte alm. skolelim, men trælim, decoupage lim eller lign kan sagtens bruges

 

Først et lag maling på træet, derefter servietten (kun det yderste lag, de fleste servietter har tre lag) og så et lag maling ovenpå.

 

Inden limen tørre, så river jeg kanterne af, så de får et slidt look. Det er blot en effekt, som jeg godt kan lide til disse skilte, men kan også sagtens lade hele servietten sidde.

 

Når hele kanten er revet af, ser de fx således ud.
Alle skilte får et unikt look, men passer stadig sammen. Her er nogle af dem til min egen have. Når limen er gennemtør, så skriver jeg med en posca-tusch den tekst der skal være. Nogle ting er bare betegnet med navn, andre med sort og størrelse. Da jeg fx har 6 forskellige tomatsorter, vil jeg jo gerne vide hvilken der står hvor.
Til sidst får bade forside og bagside en gang skibslak. Det er en meget hård lak, jeg har ikke forsøgt med andre, men så længe de lukker helt, kan de vel bruges.

 

Nu er der meget større overskuelighed over krydderurterne 🙂
Med en limpistol har jeg monteret flade bambuspinde på 30 cm på bagsiden.

Så er det spændende om jeg bliver så tilfredse med dem, at de skal bruges igen til næste år. Ellers bliver det vist ikke et problem at sælge dem, da jeg allerede har fået bestillinger på de første 25 skilte 🙂

Køkkenhaven bliver til…

IMG_1538
Hjørnet af haven efter opmåling og inden materialerne er ankommet!
IMG_1575
De første materialer er ankommet, og klar til at få træbeskyttelse!
IMG_1585
Det tog flere dage end forventet at male stolper, men det er alt arbejdet værd!
IMG_1588
Området planes groft ud første gang
IMG_1597
Der måles op til den første side

For to et halvt år siden, faktisk d. 08.05.2012 tog jeg de første spadestik til min køkkenhave! Jeg havde længe haft et ønske om at tage det skridt imod at vi kunne forsyne os selv med flere grøntsager, så nu skulle det være. Jeg havde lavet mange tegninger, og endte på en 120 m2 stor indhegning med højbede. Hegnet omkring skulle være 180 cm højt, da vi har mange rådyr som gerne må spise af resten af haven, men ikke lige alle de nye skud i køkkenhaven 🙂
I det område vi bor, har vi nogle gange mere vand end vi behøver, så meget bevidst er det højbede jeg har valgt. Der er både positive og mindre positive fordele ved højbede, og af de mindre positive er det vel mest det med at tilføre mere jord og næring som giver det største arbejde, i forhold til traditionel dyrkning direkte på jorden. Men til gengæld er der et minimum af lugning for ukrudt, og en dejlig arbejdshøjde. Stolperne der holder hegnet og kanterne på bedene er i trykimprægneret træ, og bedkanterne er i lærketræ, som kun har fået træbeskyttelse på de kanter, som ikke har forbindelse med jorden i bedene. Det eneste jeg ville lave om hvis jeg startede forfra er, at alle stolperne skulle være lærk i stedet, for at holde mig langt fra det trykimprægnerede træ, men da de ikke har den store kontakt med den dyrkede jord, genre det mig ikke så meget!

IMG_1600
Det begynder at ligne en begyndelse…

Som i de fleste af mine større projekter, har jeg min far ved min side! Han har altid mod på mine projekter, og især hvis det indebærer arbejde med træ. Han har en stor erfaring og viden omkring mange ting, og det snylter jeg høsten af, når jeg kaster mig ud i disse “gør-det-selv” projekter.

IMG_1618
Så er rammen sat, og køkkenhaven begynder at tage form
IMG_1683
Hele bunden bliver belagt med fibertex, da køkkenhaven skal være så nem at holde som muligt.

En ting der er vigtig for mig når jeg planlægger hvordan tingene skal se ud er, at det ikke kun skal være praktisk, det skal også give et æstetiske udtryk. Der skal være en sammenhæng med resten af haven og med huset, og så skal det udstråle at det er et sted der er rart at være. Hvis jeg skal have lyst til at bruge tid i køkkenhaven og skal kunne lokke mine børn med derned, så skal det også være et sted hvor der er plads til dem, og et sted hvor de har lyst til at være.

IMG_1688
Grusen stampes til flisearealet
IMG_1689
Mønsteret startes op på fliserne
IMG_1692
Lige et enkelt billede af mig selv, da det jo typisk er mig der tager billederne, men aldrig er på dem 🙂
IMG_2138
Fliserne lagt færdigt, og fibertex i reste af køkkenhaven.. nu tager det form!

Og med det sagt, har jeg derfor valgt at der skal lægges stenmel som bund i hele køkkenhaven mellem højbedene. Fliser synes jeg ville blive alt for tungt, græs ville ikke være til at styre, skærver er ikke til at kører behageligt på med trillebør og flies skal udskiftes med få års mellemrum, så jeg endte op i stenmel. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er fint blødt at gå på, men tilpas hård at køre på. Det har stadig et naturligt udtryk, som jeg rigtig godt kan lide.
MEN.. ikke en køkkenhave uden drivhus, så derfor pillede jeg en masse holmegaardssten op fra vores gårdhave, som alligevel skulle væk, og lagde fliser til drivhuset og en lille terrasse i køkkenhaven. Jeg fik min anlægsgartner til at lægge grus og stampe det, så underlaget var helt perfekt til at stenen kunne lægges. Skærearbejdet med at få den flotte runding tager han også al æren for, men de fleste fliser lagde jeg sammen med min søn.
Drivhuset er på 9,9 m2, og indtil videre stort nok til det jeg bruger det til. Jeg har valg et juliana drivhus grundet kvaliteten, og jeg vil ikke skulle skifte det ud de første rigtig mange år 🙂 Det er med 6 mm polycarbonat i stedet for glas, og dette er både for at udnytte de første solstråler i foråret, men også fordi vores have skal være et sted hvor alle kan være, også ungerne der spiller fodbold, uden at de skal være forsigtige!

IMG_1708
Bedene i kanterne er kun 50 cm dybe, da de kun er til at komme til fra den ene side.
IMG_2411
Højbedene er ved at tage form
IMG_3628
Så er vi nået til foråret 2013, og drivhuset er ved at blive samlet.
IMG_3838
Så er der kommet stenmel i køkkenhaven
IMG_3879
De første planter i drivhuset

For at udnytte hegnet på de 180 cm hele vejen rundt, bliver der bygget bede i 1/2 meters bredde hele vejen rundt langs hegnet. Her er det planene at bla. bønner skal kunne klatre højt.
Mellem højbede er der minimum 60 cm, så det er til at komme alle vejene rundt om alle bede med en trillebør. Højbedene er 1 meter brede, og alt i alt er der ca. 50 m2 overflade i bedene. Dertil komme krukker og potter, jordbærbedene samt drivhuset, så der skulle være plads til de vigtigste grøntsager.
Al jorden i højbedene er hentet hos den nærliggende naturgødning. Jeg har valgt at fylde op med i forvejen forberedt højbedsmuld. De første 8 ton hentede jeg selv på traileren og fik lagt i bedene, men de sidste 4 ton fik jeg leverede direkte i køkkenhaven, da de alligevel kom med stenmel. Det kan klart anbefales at bruge højbedsmuld fremfor almindelig muldjord, da det slet ikke falder sammen på samme måde som muldjord. Det vigtige i højbede er jo netop en løs jord som er til at arbejde med, og blandingen af muld, spagnum og sand giver denne løse jord. Her i foråret var det ikke svært at vende jorden med gødning og lufte den, så klar anbefaling herfra.

Det var historien om, hvordan min køkkenhave blev til. Jeg bruger den flittigt, og bruger meget tid dernede, også fordi at dette års store projekt var mit hønsehus, som jeg har bygget i forbindelse med køkkenhaven, men det må du læse om i et andet indlæg, selvom de to ting hænger uundgåeligt sammen. En stor cyklus, som bidrager væsentlig til mit selvforsyningsprojekt. Høns giver gødning, gødning giver næring til jorden, jorden giver gode grøntsager, gode grøntsager giver gode rester til sultne høns, som spiser al ukrudt og rester fra køkkenhaven. Så næste år skulle jeg gerne være 100 % selvproducerende i gødning til både køkkenhave samt havens blomster.