Kategoriarkiv: Værtindegave

Mine egne æggebakker til mit stalddørssalg

Planen med alle mine høns har hele tiden været æg og slagtekyllinger til eget forbrug, men som projektet har taget form,  – og det jo griber om sig, så har jeg nu mange flere æg end vi selv kan bruge. Jeg har længe solgt til familie og naboer, men selvom det er i de små mængder, så skal alle regler jo overholdes.

Det er ikke tilladt at tage æggebakker retur når man sælger som gårdbutik eller det der kaldes stalddørssalg, også selvom det ikke er erhverv. Det skyldes spredning og risiko for fx. salmonella og andre bakterier, så det med at genbruge æggebakker er et no-go, så jeg har søgt forskellige muligheder. Der er selvfølgelig de traditionelle i presset pap/papir, men jeg har fundet disse i plastik, som kan vaskes i opvaskemaskinen på 60 grader 🙂 Så de kan genbruges og vi sparer på resurserne.

IMG_2033
De sælges som “legesæt” til at bygge tårne med mm, og i forretninger med æg i, men jeg skal bare bruge dem til alle mine æg 🙂

MEN – der står SKABEÆG -? på, og det kan jeg altså ikke lægge navn til, så der skulle en forskønnelse til. Jeg forsøgte uden held at få mærkerne af, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, så jeg endte ud i at sprøjtemale den øverste del sort, og bevare den nederste farve, da de alle er i friske stærke farver.

IMG_2375
Lidt af et projekt, da der er over 70 bakker, men de bliver rigtig flotte 🙂
Det er lidt i etapper, da de jo skal tørre undervejs
Det er lidt i etapper, da de jo skal tørre undervejs
IMG_2405
Ca halvvejs
FullSizeRender
Så er det bare at fylde bakkerne med alle mine æg, og sætte et lille skilt på 🙂 Det er en beskrivelse af mine høns, og hvad det er man køber.
FullSizeRender-1
Bla. står der at jeg har en masse forskellige racer, så æggene er både i forskellige farver og størrelser.

FullSizeRender-2

FullSizeRender-3
Sidste forår lavede jeg dette lille skab til indkørslen, hvor mine æg kan stå til dem der kommer og køber 🙂 så skulle du komme forbi og der er æg, er du velkommen til at købe en bakke, blot husk at jeg gerne vil have bakkerne retur, så de kan fyldes igen.

Hjemmelavede muffinsforme – SÅ fine!

Ingen hemmelighed at jeg bager meget… Køkkenskabet rummer altid til en chokoladekage, en gang pandekager, boller eller andet lækkert. Men her til aften da jeg skulle lave muffins sammen med Frida og en veninde, er der pludselig ikke muffinsforme nok! Det er simpelthed aldrig sket før, det må være alle haveprojekterne og turene i byggemarkeder, der har fået mig til at glemme lageret i køkkenet. Men heldigvis er det jo ikke det værste at mangle, og med lidt erfaring i at beklæde alverdens forme til kager, så tænkte jeg straks at bagepapir da var løsningen. Jeg er sikkert ikke den første som bruger denne løsning, men jeg synes simpelthen at det er bliver så fint, at jeg tror det bliver den foretrukne metode fremover.

 

Det eneste der er brug for, er en saks og en rulle bagepapir 🙂 Jeg brugte lige en tom muffinsform til at måle bunden på de første par stykker, men fik hurtigt fornemmelsen af størrelsen.

 

Klip et styke på ca 10 X 10 cm og klip riller ind til det der skal være bunden i formen.

 

Put papiret i formen, og lad stykkerne overlappe hele vejen rundt. Det skønne med den enkle firkantede form, er de spidser der kommer. Skønt udtryk.

 

De holder super fint formen i ovnen, og det er meget nemt a få papiret af bagefter. Jeg synes faktisk at have bøvl men de fleste muffinsforme, at der sidder kage tilbage når man forsøger at fjerne formen, men det skete ikke her.

Jeg er vild med de forme der har lidt kant, og et rustikt udtryk er lige i min smag, så mere simpelt bliver det ikke.

Velbekomme 🙂

Skønt rustikt udtryk 🙂

 

DIY søde nemme birkestamme lys

IMG_8489.JPGJeg har længe haft kik på de skønne bloklys, som ligner birke-stammer, men synes de er voldsomt dyre, så tænkte at de da måtte kunne laves selv, og er godt tilfreds med resultatet 🙂 .

IMG_8486.JPG Lysene er standart fra Netto/Fakta/Kiwi i størrelsen 5,7×18 cm og jeg mener de kostede omkring kr. 15,- stykket. I denne juletid kan de jo sagtens være billigere.

Disse er ikke i ren stearin, men jeg går ud fra at resultatet vil blive det samme med lys i ren stearin.

IMG_8487.JPGJeg har brugt en helt almindelig køkkenkniv, som jeg har vende med bladet på den brede side, og ridset et birke-bark-mønster ind i lyset. Ikke for dybt, bestemt ikke for fint, og helst ikke for lige. Da jeg først forsøgte, lavede jeg ridserne meget lige, da jeg synes de er det på birkebarken, men det så altså slet ikke realistisk ud. Så prøv dig frem. Der hvor jeg fik lavet nogle lidt store riller har det bare givet en skøn effekt. Jeg har forsøgt at tage et billede af nogle riller, men det var svært at få med på billedet.IMG_8488.JPG

Jeg er vild med Kalk-maling, og har adskillige forskellige farver stående, så denne French Gray fra Jeanne D´Arc Living var perfekt til formålet.
IMG_8490.JPG
Jeg forsøgte mig frem med forskellige pensler og forskellige måder at lægge malingen på, og det der fungerede for mig  var faktisk en ældre brugt pensel, med lidt stive hår som ikke sad tæt og fint. IMG_8492.JPGFørst gav jeg lyset et tyndt lag med ufortyndet maling lodret. Dette lod jeg sidde ca. 5 minutter for at tørre lidt (det må endelig ikke tørre for meget, da det så er svært at lave effekterne). Derefter en fugtig pensel med en smugle maling på, og så er det ellers at arbejde vandret med penslen. Det er ikke at det tager langt tid eller er særligt svært, men malingen skal lige arbejdes ud på hele fladen.IMG_8491.JPG Jeg valgte nogle steder at fulde ridsere ud med meget maling, og andre steder næsten intet, hvilket jeg synes gav en god effekt. Så er det bare at tørre og klar til at lyse op i denne mørke tid 🙂

 

IMG_8498.JPG
Har lige forsøgt at tage et billede tæt på, så det er nemmere at se hvordan jeg valgte at male og lave mønsteret 🙂

Rocky Road snack

IMG_7740.JPGEn nem og lækker snack som nemt kan bruges til fredagsslik, eller fx som værtindegave?? Ungerne selv kan være med til at lave dem, og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad de skal indeholde. Jeg kom faktisk i tanke om denne opskrift da vi skal til middag hos nogle venner i aften (fredag), og Frida nyderrigt spørger om det er os der skal have slik med til disney sjov? Jeg synes altid det er lidt af en udfordring at forholde mig til hvad man bør tage med til værtinden, medmindre man på forhånd har aftalt en ret eller drikkevare, så jeg kommer for det meste med noget hjemmeavet, da det altid er faldet i god jord. Det er tit en kurv med grøntsager fra haven, eller et glas hjemmelavet marmelade eller saft, men i aften skal vi være fem børn, så det bliver en god portion Rocky Road.

 

Rocky Road minder mest af alt om en chokoladebar, og herhjemme er Snickers et hit, så vi har valgt peanuts og karamel i dag. Det kunne også være m&m, mandler, pistacie nødder, rosiner eller hvad man nu har i skabet. Tror egentlig også man kan udelade marsmallows, men det har vi ikke prøvet.

I denne opskrift har vi brugt: IMG_7742.JPG

200 gram Chokolade
150 gram Saltede peanuts
15 store marsmallows
200 g hjemmelavet karamel

(Jeg har set flere udgaver hvor karamel er udskiftet med dumle-karameller, som er en nem løsning)

1. Smelt chokolade i en skål over vandbad.
2. Klip marsmallows i små stykker og kom dem i en skål
3. Hak karamellen i mindre stykker og kom dem også i skålen
4: Kom peanuts i skålen og hæld chokoladen over og bland det hele forsigtigt sammen
IMG_7741.JPG5. Fordel massen på bagepapir/i et fad i et lag på ca 2 cm, og kom det på køl. Alt efter hvilken chokolade der er brugt, stivner massen efter en times tid, men vi lavede det i går aftes, og lod det stå natten over.
6. Nu kan det skæres ud i passende stykker og spises med velbehag 🙂

 

 


Vi har pakket stykerne ind i små stykker film, og pakket det hele i cellofan, så det er klar til at tages med i aften 🙂IMG_7743.JPG