Tag-arkiv: kokosolie

Naturlig forebyggelse af flåtbid

Nu i dag, er første dag i år jeg har fået de små kryb ind i huset med kattene. Selvom der har været meget frost, så har flåterne haft god mulighed for at overleve, og nu da graderne stiger, kommer de livligt ud fra deres skjul. Vores sjove tingfinderdøvemis “hvidemis”, er en skøn selvstændig kat, som sover meget af tiden ude. Det betyder også at han hurtigt får mange flåter på sig. I dag kom han hjem med 11 i alle stadier af flåtens liv, selv en her stor fyldt, som har siddet der noget tid. Frem med flåt-fjerneren, og han fik en kærlig behandling med min olie.

To af mine katte, Ron og Ginny, er meget hjemme, og har derfor allerede fået olie i pelsen, og jeg har endnu ikke set en eneste tæge/flåt (eller lus) på dem.

ækelt syn med de flåter! Her kommer de i en skål med vand, til de er druknet. Dem og myg er de eneste dyr vi med overlæg slår ihjel herhjemme.

Den opskrift jeg bruger, er en blanding af mange forskellige jeg er stødt på, og den kan laves som spray eller olie. Jeg foretrækker den i olie, da jeg synes den holder længst, og er nemmest at påfører. Det er selvfølgelig nemt at bruge en sprayflaske, men jeg føler sig mest sikker når jeg selv kører fingrene gennem pelsen på mine dyr, og er sikker på at det trænger ind.

Mange krydderurter kan bruges, min favorit er Rosmarin. Du kan også bruge salvie, timian, estragon mm, men jeg synes det bedste resultat er med rosmarin. Mange bruger også kanel, som jo er godt mod mange uønskede dyr, det har jeg dog ikke forsøgt på mine firbenede dyr, da jeg ikke er vild med lugten.

Så det jeg koger sammen er:

1 stor håndfuld frisk rosmarin (brugte her også en rest estragon)
1 citron i skiver
1/2 – 1 liter vand
1-2 dl olivenolie
(1 dl kokosolie)

Kog krydderurter, citron og vand sammen i et par minutter, bare så rosmarin bliver lidt blødere, og noget af olien fra krydderurterne frigives i vandet.

Tag Rosmarin op af vandet, og put det i et glas. Citronen presses i vandet og smides derefter ud.

Om man vælger ren olivenolie, eller en anden olie er som sådan ligemeget, jeg kan godt lide blandingen af de to olier. (det betyder ikke noget at kokosolien er en masse og ikke flydende, da de smelter sammen). Kokos olie kan have en lidt mere fedtet effekt på pelsen end andre olier, men det er smag og behag.

Kog resten af vandet ind til en essens på ca 1/2 dl. Det tager ca 20 minutter uden låg på gryden. 

Efter ca 20 minutter er der kun ca 1/2 dl tilbage i gryden, som hældes i glasset.

Nu er olien klar til brug. (når den har trukket et par dage skubber jeg rosmarinkvistene ned i glasset, så olien er nemmere at få fat i.

Jeg bruger den ved at smøre mine hænder ind i olien, og kører hænderne igennem dyrenes pels. Skal jeg selv i skoven, hvor det ikke kun er for at gå en tur, større jeg olie på fx ankler, halsåbning og håndled. De dufter kort af rosmarin, men er ikke fedtet eller til gene. Dyrene får en tur et par gange om ugen, det tager jo ingen tid, og de skal alligevel kæles og nusses 🙂

Som suplement til denne olie, får alle dyrene, høns, katte, hund og ænder hvidløg i deres mad regelmæssigt. Dette er godt forebyggende mod utøj og mod orm, og bare godt i det hele taget 🙂

Skulle der alligevel komme en flåt i pelsen, så sørg for at få den fjernet hurtigt. Ikke alt det med at dreje den fri med olier eller drukne den i sprit, det er meget simpelt med en flåt-tang/flåt-pincet, eller en almindelig bred pincet. De kan fåes i de fleste supermarkeder, apoteker og matas, og er i mange forskellige udgaver. Denne er min favorit, da den er super hurtig, og for det meste fjerne hele flåten på en gang. Men har en del, også dem til 20,- fra Netto, som også virker efter hensigten 🙂

Når vi herhjemme selv får en af de små skarn på os, markere vi altid med tus/kuglepen i en 3-4 cm stor ring rundt om bidet, for at være sikker på at der ikke kommer infektioner, eller andre tegn på, at lige den flåt ikke var en af de uheldige som er bærer af en af de noget mere alvorlige sygdomme som fx. borreliose (borrelia).

Denne opskrift er ikke en garanti mod flåter. Især vores hvide kat slæber mange flåter ind. Min erfaring er dog, at dette middel virker ligeså godt, om ikke bedre mod utøj end de midler der kemisk forebygger angreb. Vi har været hele markedet forskellige præparater igennem, og personligt vil jeg heller nusse dyrene en ekstra gang, end at fylde dem med unødig medicin og kemi med samme virkning.

Deo uden (alt for meget) kemi

Jeg har siden midten af 2012 brugt deodorant jeg selv laver af en blanding af kokosolie og natron, og har ikke haft en eneste dag hvor jeg føler jeg lugter, tværtimod!IMG_7761.JPG

Hånden på hjertet har jeg siden mine graviditeter haft svært ved at finde en deodorant, som jeg synes kunne holde en hel dag! Der sker for rigtig mange kvinder noget hormonelt efter graviditet og fødsel, og det er jo lige en af de ting som vi ikke får af vide 😉 Det var ikke at jeg gik rundt og lugtede af sved hele tiden, men jeg kunne bare ikke rigtig have andet på end bomuld, da det ellers var den følelse jeg gik rundt med. Jeg har aldrig brugt parfume i store mængder, og heller ikke deodorant med parfume, da jeg selv synes det er svært at sidde ved siden af nogle der lugter kraftigt af parfume. Det værste er faktisk når parfumen er blandet med en svedlugt, fordi kroppen slet ikke kan komme af med de naturlige stoffer, som den jo faktisk har brug for.
Der er heldigvis kommet langt større fokus på kemien i de fleste deodoranter på markedet, og især efter DR havde fokus på det i kontant, er der mange der har fået øjnene op for hvad det er der sker i kroppen!

Jeg har ingen faglig viden på området, men kort fortalt er det bl.a gennem vores svedkirtler i armhulerne at kroppen udskiller forskellige affaldsstoffer (læs evt her). De affaldsstoffer som kroppen optager kommer bla. fra sprøjtegifte i vores mad, phthalater, tilsætningsstoffer mm, og selvom den primære udskilning ikke sker i armhulerne men i lever og nyrer, så må det jo give reaktioner på en eller anden måde, ved irritationer, ekstra lugtgener eller andet, når disse affaldsstoffer “lukkes inde” i armhulen.
Med en almindelig deodorant indeholdene aluminium, lukkes svedkirtlerne, og affaldsstofferne forbliver derfor i kroppen, og skal udskilles på andenvis. Der findes også deodoranter på markedet uden aluminium, men de indeholder derimod alkoholer, zink eller andet, som kan være irriterende for huden.

Så hvis du ønsker en deodorant med et minimum af kemi, vil jeg forslå en blanding af kokosolie og natron. Den er jo ikke uden kemi, da natron er et kemisk stof, men det er et naturligt stof, som i disse mængder ikke er skadeligt.

Det mest brugte blandingsforholder er:IMG_7762.JPG

2 del kokosolie
1 del natron

Jeg bruger dog selv kun halvdelen af natron, da det har virkning nok til min krop 🙂
Lav små potioner, fx. af hvad der svarer til 2 spsk kokosolie, det holder herhjemme ca. 40 dage.

IMG_7763.JPG

Vi er selvfølgelig alle sammen forskellige, så prøv dig frem med mængden af natron. For nogle er det nok med rent kokosolie! Hvis man er meget følsom lige når armhulerne fx. er barberet, kan du med fordel smøre med ren olie lige efter, og så med deo når du skal ud af døren, eller har sovet, alt efter hvornår du selvfølgelig går i bad 🙂

Jeg bruer hvad der svarer til spidsen af min pegefinger når jeg smører på, og sandt at sige behøver jeg det faktisk ikke hver dag, hvis jeg ikke lige har været meget fysisk aktiv!IMG_7764.JPG

Er du ikke til lugten af kokos, kan du med fordel bruge palmin i stedet, da det jo også er kokosolie, men lugtfrit. Det får en lidt hårdere konsistens, men smelter jo på huden. Ellers tilsæt lidt citron, mint eller hvilken naturlig duft du fortrækker, jeg kan personligt godt lide den lidt sødlige kokosduft, og den forsvinder hurtigt igen 🙂

Et trick hvis du synes du lugter mere end du ønsker af sved, kan være, at se på hvad det er for affaldsstoffer som din krop skal af med. Igen, jeg er på ingen måde ekspert, men at drikke gode mængder vand, at spise varierer og bevidst, god nattesøvn og at få bevæget kroppen kan kun være godt for krop og sjæl 🙂