Kategoriarkiv: små projekter

Ny kyllingefræser

Sidste år byggede jeg en kyllinge-fræser, som fungerede fint, når den bare ikke skulle flyttes, men den var ikke lige så gennemtænkt i forhold til at der jo skal nyt græs til, og den skal nemt kunne pakkes væk for vinteren, så jeg måtte bare starte forfra.

Efter en masse søgen og inspirationsbilleder på nettet, er jeg nået frem til denne trekantede model, som nemt skilles ad, og kan opbevares uden brug af meget plads til vinter. Og så er den super nem at bygge 🙂 Denne tog en eftermiddag at bygge. (malede om formiddagen) 

Jeg har taget to gamle plader vi havde liggende, og skåret i to lige store stykker, jeg valgte 100×40. De fik en gang træbeskyttelse, så de holder lidt længere.

6 lægter a 240 + 1 på 360 males også. De fire på 240 bruges på langsiderne. Der skal laves 2 firkanter på 100×240, som udgør siderne. Tanken er, at hele buret nemt kan skilles ad, så det kan pakkes væk når der ikke er kyllinger.

Her inspiseres den bageste side af vores hane, som i år har produceret 3 hold kyllinger.

Den forreste side får en låge der kan åbnes i begge ender. Den ene ende lukket, så der er et rum at have skjul i, den anden en stor luge med net, så de små kan lukkes ud i haven i dagtimerne.

Den store låge som kan åbnes seperat gør det også nemt at komme ind i hele buret, hvis der skal gøres rent eller fodres. Det er meget bevidst at jeg har valgt volierenet og ikke hønsenet, da det er noget svære at komme igennem, ved evt. små indbrudsjægere.

Den lukkede del har fået en løs bund i, så den er nem at tage ud og gøre rent, samt den er løftet fra jorden, så evt store mængder vand ikke gør huset ubeboeligt. Der er også en plade sat op mellem ude- og inde rummet, så der beskyttes for træk, og der bliver et godt læ.

Det er lidt svært at se for nettet, men hønsemor med 7 kyllinger har fundet sig fint til rette i huset.

… og så er det også rart at vide at man er i sikkerhed, med privat sikkerhedsvagt på den anden side af nette 🙂 

 

Velkommen efterår

img_4562Som jeg også skrev på denne tid sidste år, så er efteråret en vidunderlig tid. Lige nu er det jo nærmest sommer i vejret, 23.9 grader viste termometeret herhjemme igår, men kalenderen siger 10.september, så det er officielt efterår 🙂img_4564

Og dermed er blomsterne i haven ved at skifte farve, og jeg synes at krukker mm skal følge med. Jeg synes det er skønt at komme hjem og blive mødt af efterårets varme farver.

Her er lidt idéer til hvor nemt der er at skabe efterårsstemning. Rønnebær, krysantimum, lyng, kogler, græskar mm. img_4546img_4551img_4563img_4556

Det er også nu at stearinlysene bliver tændt om morgnen, da det er lidt mørkt når jeg står op, og igen om aftenen. Jeg ELSKER at have stearinlys tændt, det skaber en dejlig rolig stemning.

img_4567

FullSizeRender-4

 

Nemt plantebord af gamle traller

Jeg har været så heldig at tale mig til to gamle traller, som ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål. Traller er på mange måder ligeså populære at lave møbler af som europaller, men er for mig meget mere elegante og tidsløse.

Jeg har blot lagt dem på to bordben/bordbukke fra IKEA, hvor de koster kr 50,- stykket, så det er et meget billigt plantebord. Det smarte ved IKEA´s ben er, at der er støtter til både den øvertste plade samt den nederste. 

Plankebord : Byg-selv havebord

Vi manglede et havebord til bål-terrassen, og jeg har ikke kunne finde et i de mål jeg synes passer til terrassen. Så er det jo bare at kaste sig ud i at bygge et bord selv. Det er jo blevet meget populært med plankeborde, så det er nemt at finde inspiration på nettet til hvor nemt det egentlig er.

Vi kan godt lide den lidt rustikke, men robuste stil, så jeg har fundet nogle mørkegrå stålben, og købt 8 meter spærtræ. Borden skal gerne blive 2 meter langt og 67-70 cm bredt.

Balder passer godt på materialerne

Spærtræ fåes i de fleste byggemarkeder, og koster ikke alverdens. Jeg købte træ for ca 230,- kr. Det vigtigste er nok, at man selv tager ned i byggemarkedet og finder de brædder man vil bruge. I de lidt billigere byggemarkeder som Jem&Fix, kan brædderne være billige, men også meget skæve. Jeg skulle kun bruge to, og var hele bunken af brædder igennem inden jeg fandt to jeg var tilfreds med. De kan sno sig på alle leder, og det kan være meget svært at rette op på til en bordplade.

spæretræet er skåret ud i fire stykker, af ca samme størrelse, og lagt med oversiden ned af
Et bræt på tværs i hver ende holder plankerne sammen

Har et stort lager af udendørs-skruer, og bruger i dette tilfælde terrasseskruer til at fæstne brættet på tværs, der holder plankerne sammen. Her havde jeg en rest fra terrasserne som er brun-impægneret træ, til selve bordpladen ville jeg aldrig vælge imprægneret træ, heller ikke selvom det bliver olieret eller malet.

Jeg vil gerne have enderne helt lige, så de skæres til med en rundsav.

Mange vælger drivtømmer-looket, og en ide kan her være, at lade brædderne være en smugle forskudte i enderne. Jeg vil dog her vælge en varm glød, ligesom vores terrasser, og derfor skal enderne være lige.

Så er det bare at gå i gang med at slibe
Kanterne skal gør lidt runde og glatte, så man ikke hænger fast i små splinter når man sidder ved bordet

Jeg lånte en excentersliber (som nu er på ønskelisten 🙂 ) til at slibe bordet ned, først korn 60 til det grove, så 120 til at finpudse. Med den rette maskine tager det ikke langt tid at slibe kanter og overfladen som man vil have den.

som skrevet har jeg valgt en træ-olie i en varm glød. Især for at bevare det flotte udtryk i råt træ.
FullSizeRender
Her har bordet fået to gange olie, jeg lader det lige tørre ordentlig ind, så kan det altid få flere gange hvis man ønsker et mørkere resultat.
IMG_4146-1
det færdige bord
IMG_4190
Så er der klar til endnu en grill-aften ved bålpladsen
IMG_4193
Udekøkkenet er også kommet på plads, så er der kommet orden på alle redskaberne.

IMG_4206

 

Køkkenbord af paller til bålpladsen

Jeg havde faktisk svoret at jeg aldrig ville bruge gamle europaller til møbler, da jeg faktisk synes de virker rigtig klodsede og upraktiske. Jeg har kun prøvet at sidde i enkelte, men det har ikke været yderst behageligt. Jeg vil dog sige at tanken i at bruger pallerne istedet for at kassere dem er en rigtig dejlig tanke, og selve konceptet i at genbruge materialerne er jo lige i min ånd.

Og man skal jo aldrig sige aldrig, så jeg tog selv udfordringen op, og har samlet (vil ikke rigtig kalde det bygge) et afsætter/køkkenbord til vores bål-terrasse.

Fra et andet projekt havde vi en rest bordplade på 175 cm til overs, europaller har vi en masse stående af, og træbeskyttelse er også altid på lager, så med ungernes hjælp gik jeg i sving med at lave bordet af det vi lige har herhjemme.

IMG_2414
En rest af en bordplade og en europalle der alligevel står og fylder skal forvandles til et køkkenbord på bål-terrassen
IMG_2418
Europallen bliver skåret over på midten, så passer det perfekt med bordpladen på 60 cm
IMG_2419
min ene trofaste hjælper tager høreværn på med radio i, og så gik han ellers i krig med at save pallen over. Det tog ham 20 minutter, men han gav ikke op..!
IMG_2423
Min anden hjælper i gang med at male de halve paller sorte med en rest træbeskyttelse.
IMG_2427
Begge paller er male sorte i alle huller og sprækker.
IMG_2432
Bordpladen er delt i to, så den øverste plade er lidt større end den der skal sidde i midten. Da der både skal være plads til at der kan hænge kroge til redskaber og holder til pander og snobrødspinde, skal pladen øverst ikke dække pallen fra kant til kant øverst.

Så simpelt er bordet tænkt, og når terrassen lige har fået en gang olie, og jeg får bygget et havebord, skal jeg nok poste billeder af bordet i brug.

Mine egne æggebakker til mit stalddørssalg

Planen med alle mine høns har hele tiden været æg og slagtekyllinger til eget forbrug, men som projektet har taget form,  – og det jo griber om sig, så har jeg nu mange flere æg end vi selv kan bruge. Jeg har længe solgt til familie og naboer, men selvom det er i de små mængder, så skal alle regler jo overholdes.

Det er ikke tilladt at tage æggebakker retur når man sælger som gårdbutik eller det der kaldes stalddørssalg, også selvom det ikke er erhverv. Det skyldes spredning og risiko for fx. salmonella og andre bakterier, så det med at genbruge æggebakker er et no-go, så jeg har søgt forskellige muligheder. Der er selvfølgelig de traditionelle i presset pap/papir, men jeg har fundet disse i plastik, som kan vaskes i opvaskemaskinen på 60 grader 🙂 Så de kan genbruges og vi sparer på resurserne.

IMG_2033
De sælges som “legesæt” til at bygge tårne med mm, og i forretninger med æg i, men jeg skal bare bruge dem til alle mine æg 🙂

MEN – der står SKABEÆG -? på, og det kan jeg altså ikke lægge navn til, så der skulle en forskønnelse til. Jeg forsøgte uden held at få mærkerne af, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, så jeg endte ud i at sprøjtemale den øverste del sort, og bevare den nederste farve, da de alle er i friske stærke farver.

IMG_2375
Lidt af et projekt, da der er over 70 bakker, men de bliver rigtig flotte 🙂
Det er lidt i etapper, da de jo skal tørre undervejs
Det er lidt i etapper, da de jo skal tørre undervejs
IMG_2405
Ca halvvejs
FullSizeRender
Så er det bare at fylde bakkerne med alle mine æg, og sætte et lille skilt på 🙂 Det er en beskrivelse af mine høns, og hvad det er man køber.
FullSizeRender-1
Bla. står der at jeg har en masse forskellige racer, så æggene er både i forskellige farver og størrelser.

FullSizeRender-2

FullSizeRender-3
Sidste forår lavede jeg dette lille skab til indkørslen, hvor mine æg kan stå til dem der kommer og køber 🙂 så skulle du komme forbi og der er æg, er du velkommen til at købe en bakke, blot husk at jeg gerne vil have bakkerne retur, så de kan fyldes igen.

Endelig kom der fliser!

Ud over alle de andre tiltag der foregår i haven og med huset, så er turen kommet til forhaven. Vi har været igennem mange forskellige forslag til belægning, og var egentlig rimelig hurtigt enige om, at det skulle være brudfliser. De giver et dejligt rustikt og unikt udtryk, og med stepables (trædeplanter) imellem, skal det nok bliver rigtig fint.
MEN… de er simpelthen ikke til at få fat i, i den sorte farve som vi gerne vil have! Vi fandt en enkelt forhandler som kunne skaffe dem hjem til en beskeden pris af 14-1500,- pr. m2, men vi skal bruge 60 m2, så vi søgte lige alternative veje. Vi fik derefter kontakt til Pedro fra Sverige, som har en kontakt i Spanien, som da gerne ville sørge for at sende 60 m2 skifer-brud i en flot sort farve herop 🙂 Og i dag kom de så trillende på tre paller, efter kun 14 dage fra første kontakt med Pedro.

IMG_0710
Kanterne af brosten er gjort klar, og det er bla. her at brudfliserne skal ligge.
IMG_0707
De var vist rimelig tunge de fliser, 3 ton er registreret på de tre paller.

IMG_0711

IMG_0713
Fliserne lever sort op til forventningerne, og er rigtig flotte og unikke 🙂

IMG_0714-1

Det skal nok blive rigtig flot når vi får dem lagt på plads.

DIY smykketræ

Det er egentlig ikke et DIY projekt, da det bare er nogle grene, men det er måske en idé andre kan bruge 🙂

IMG_9232
Selvom jeg har et stort smykkeskrin, så har jeg en vane med at lægge mine smykker i en skål på badeværelset når jeg har brugt dem, hvilket resultere i, at det er en stort sammenfiltret masse når jeg skal bruge nogle af smykkerne.
På morgenturen langs åen med hunden, har jeg tit set på disse grene, som jeg faktisk ikke ved hvad er, men de er skønne enkle og krogede. Nu var de ved at springe ud, og jeg fik ideen til et træ til mine ørenringe
På morgenturen langs åen med hunden, har jeg tit set på disse grene, som jeg faktisk ikke ved hvad er, men de er skønne, enkle og krogede. Nu var de ved at springe ud, og jeg fik ideen til et træ til mine ørenringe
IMG_9234
Jeg havde en flettet kurv, som vist egentlig er til fyrfadslys, men nu er den fyldt med sand, og vase for mine grene.
IMG_9237
Så har jeg hængt de flere ørenringe i par, så det er overskueligt hvilke jeg egentlig har
IMG_9236
det er faktisk skønt at få ryddet op i smykkerne, da jeg fandt flere par, jeg helt havde glemt jeg har
IMG_9235
Jeg synes det er blevet rigtig fint, og ikke kun en praktisk opbevaring.
IMG_9241
..Og så passer det ind i helheden på badeværelset. Jeg elsker at få naturen ind i huset, når man nu ikke kan være i naturen hele tiden.

 

 

 

Påskekyllinger :-)

Så har jeg fået mit første kuld kyllinger, som min silkehøne selv har ruget ud. Det startede med tre af hendes egne æg, befrugtet af min skønne silkehane, og derefter købte jeg seks rugeæg af en blandingsrace sussex/araucana, som gerne skulle give nogle fine turkise æg til efteråret, hvis jeg er så heldig at have nogle høner iblandt dem. Jeg skal egentlig ikke have flere silkehøns, men hun fik lov at blive liggende på de tre silkeæg alligevel, da jeg faktisk slet ikke regnede med at de var befrugtet.
Men i lørdags kom der så to små silkekyllinger frem under vingerne, og her i nat er der klækket der fire af de resterende æg. De sidste to er der kommet stjerner i her til aften, så i morgen tidlig skulle der gerne være to mere i kuldet. Den ene af de små klarede det desværre ikke efter at den var kommet ud af ægget i morges, men hvis de to i nat klarer den, så har hønemor klaret 7 ud af 8 æg, det synes jeg er flot at hendes første udrugning.

Her er "Silke" med de to små silkekyllinger, da de er 12 timer gamle. De seks resterende æg ligger hun stadig og vogter over.
Her er “Kylse” med de to små silkekyllinger, da de er 12 timer gamle. De seks resterende æg ligger hun stadig og vogter over.
Min datter følger meget med i processen, da det er hende "kylse" der ruger ud, og her holder hun den lille på knap et døgn.
Min datter følger meget med i processen, da det er hende “kylse” der ruger ud, og her holder hun den lille på knap et døgn.
IMG_0043
Der kan ses en lille stjerne i venstre ende af ægget, det er den lille kyllinger der kæmper sig vej ud. Det er svært ikke at hjælpe, men naturen må gå sin gang. Ligesom menneskebørn går igennem en proces ved fødslen, så er det også vigtigt at kyllingerne selv klarer opgaven selvom det kan tage mange mange timer
IMG_0760
Den ene lille blanding. Det er spændende hvordan den kommer til at se ud
Her titter de tre blandinger lige ud, mens de sidste kyllinger kæmper sig vej ud igennem ægget.
Her titter de tre blandinger lige ud, mens de sidste kyllinger kæmper sig vej ud igennem ægget.

Det er ikke et år siden jeg fik de første høns i “Hogsmeade”, og jeg lærer hele tiden nyt om de små kræ, men det er en hel fantstisk fornemmelse, at min egen hane har befrugtet min egen høne, hun har selv ruget ud, og hun passer nu kyllingerne som en fantastisk hønemor. Dette er hele min tanke med hønsegården. Hønsene skal have det godt (og det har de bestemt), jeg er selvforsynende og mere til i æg, og det ser ud til at mine silker er fantastiske til at ruge ud. I efteråret fik den anden silke 10 kyllinger hun også tog sig rigtig godt af, men denne gang er nogle af æggene mine egne, og det er altså en ret speciel fornemmelse.
Selvom jeg godt ved, at næste kuld der bliver ruget ud bliver slagtekyllinger, så ved jeg at de får det fantastisk i de måneder de får lov at leve, i modsætning til den kylling jeg kan købe i forretningen til 29.95,- .(hvilket jeg dog aldrig kunne finde på!!) og derfor er det med god samvittighed at jeg glæder mig over at have en formidabel hønemor i hønsegården 🙂

P.S den anden silke har allerede lagt sig skruk i dag, så det er på jagt efter nogle rugeæg til hende 🙂

DIY nyt foderhus i “Hogsmeade”

I løbet af efteråret og vinteren, har området ned i hønsegården været noget mudret, og selvom hønsene er mere eller mindre ligeglade med at deres grønt bliver lagt på joden, så synes jeg at det var på tide at bygge et hus, hvor deres daglige rester og korn bliver lagt, uden at det i dårligt vejr bliver fyldt med mudder. Da “Dobby” og “Kræ”, vores to kaniner jo også er indbyggere i “Hogsmeade”, ville jeg gerne have ders hø op fra jorden også, så det skulle der også være plads til i det lille hus.

IMG_9206.JPG
Vi har en del træer på grunden, og når vi fælder, tynder ud eller beskære, så gemmer vi for det meste de største grene, så der tit nogle skønne bunker rundt omkring i haven at bruge.
IMG_9205.JPG
Efter at have googlet en masse billeder af foderhuse, endte jeg ud i en mindre og lidt anderledes model af et foderhus, oprindeligt egnet til råvildt. Det er simpelt men stadig fint synes jeg, og det må jo også gerne være fint at se på samtidig i min lille hønseby.
IMG_9208.JPG
Jeg ville nu gerne at det havde været birketræ hele vejen igennem, men det var der ikke lige nok til, så det er blevet en blanding af birk, kirsebæg og bøg.
IMG_9209.JPG
For at der ikke ligger hø i hele hønsegården når de får nyt, så har jeg sat små pinde på toppen af huset, for at holde lidt på det.

 

IMG_9210.JPG
Det færdige resultat inden huset tages i brug. Taget og bunden er rest-træ fra byggeriet på huset, og det har fået et par gange træbeskyttelse i samme farver som nogle af husene i hønsegården 🙂
IMG_9212.JPG
Både høns og kaniner har taget godt imod huset, nu ligger der ikke nær så meget mad ud på jorden som før, og høet forbliver tørt længere.
IMG_9211.JPG
det er simpelthen så hyggeligt at se på dyrene når de får mad 🙂