Tag-arkiv: stop madspild

Nemme hjemmelavede ristede løg!

Inden jeg begyndte at lave det meste mad fra bunden af, var ristede løg en af de ting jeg aldrig har overvejet at man selv kan lave, men det er virkelig nemt! IMG_7915.JPGSom så mange af de andre ting jeg er begyndt at lave selv, så kom tanken om selvproduktion af den massive forskel i pris der er fra almindelige pakker ristede løg, til de små pakker med økologiske! Og da især min søn kan spise ristede løg på næsten alt, så bruger vi mange ristede løg herhjemme.
Smagsmæssig smager de også bare rigtig godt, både på spejepølse-madden og hotdogs 🙂IMG_7916.JPG

Jeg laver gerne en stor portion af gangen, og i denne portion er der ca 1 1/2 kg løg. Jeg halvere dem, og skære ringe i tynde skiver. Jeg har forsøgt med mindre stykker, men da der hurtigt kommer mange små brankene stykker, så er det meget nemmere at knuse stykkerne senere, hvis man er til de små stykker. Herhjemme må de gerne være større og knasene.

I en større gryde varmes olien, uden af være for varm, bare så det syder lidt, IMG_7917.JPGnår løgene kommes i. Jeg bruger omkring 1/2 liter, og løgene kommes i, i mindre portioner. Det er for at holde varmen på olien nogenlunde konstant, da for mange løg vil sænke temperaturen, og så bliver det nærmere bløde løg end ristede løg.IMG_7918.JPG

Jeg delte løgene i fire portioner, som blev ristet en af gangen.

Nogle vælger at vende løgene i mel inden de kommer i olien, men min erfaring er at løgene hurtigere bliver bløde efterfølgene, men hvis de alle skal bruges samme dag, giver det en skøn smag ala panering, uden at det egentlig kan fornemmes.
IMG_7919.JPG
Når løgene begynder at blive gyldne, skal de fiskes op af olien, og lægges på et sugene underlag. Og hellere lidt for lyse, end mørke, da de hurtigt kommer til at smage brankent. De skal nok blive knasende når de er gyldenbrune. De bliver hurtigt kolde, men jeg synes de bliver bedst, hvis de får lov at ligge min. 10 min og blive drænet godt for overskydende olie. Jeg lader dem ligge til alle løgene har været i olien. IMG_7920.JPG

Når alle løg er gyldne og afkølede, ryster jeg dem forsigtigt i en pose med lidt salt og peber. Endelig ikke for meget, for løgene tager faktisk rigtig hurtigt imod smag fra især salt. Og hvis man ikke er til peber undlades det jo bare. Har prøvet at blande med lidt paprika også, det smager skønt, med ungerne vil have den helt traditionelle med salt og lidt peber.

IMG_7921.JPG

Denne portion kunne lige fylde dåsen med ristede løg op igen 🙂

Til dem som opmærksomt har set at den olie jeg bruger i denne opskrift ikke er økologisk, så er det helt korrekt! Løgene er selvfølgelig økologiske, men jeg har forsøgt mig frem med forskellige økologiske olier, og jeg har desværre ikke kunne finde en, som ikke afgiver smag til løgene. Personligt synes jeg kun det er skønt med lidt ekstra smag, men ungerne kan ikke lide det. Så når jeg finder en helt smagsneutral olie, så bliver den selvfølgelig også økologisk. (det samme gælder når vi laver hjemmelavede chips fx. )

 

IMG_7922.JPGJeg har det altid skidt med at smide mad ud, medmindre det er til hønsene 🙂 men olien kan hønsene altså ikke spise, så når jeg laver dette og andet i olie, så tager jeg gamle dåser og en blanding af forskellige frø samt hønsefoder og blander det sammen. Massen putter jeg i rengjorte dåse, som kommer i køleskabet indtil fuglene skal til at have mad her til vinter 🙂 det er nemt at hælde dåsernes indhold ud i foderhuset, og de små fugle har brug for fedtet om vinteren. Så er der ingen madspild 🙂